Toppen af poppen til Ambufest
Thomas Helmig bliver hovednavnet, når Hobro-festen åbner 29. august
HOBRO: Det bliver en stjernespækket Ambu Open Air, som torsdag 29. august åbner årets Ambufest.
Mads Langer og Nabiha varmer op til hovednavnet Thomas Helmig. Med disse navne har Ambufesten valgt de mest populære artister i efterårets Toppen af Poppen på TV2.
Blækket var knapt tørt på kontrakten med Thomas Helmig, da han blot tre dage efter blev udnævnt som Året Æreskunstner ved Danish Music Award.
Det spor har Ambufesten fulgt op med at lave aftale med to andre nøglespillere ved samme festligheder, nemlig Mads Langer og Nabiha.
Mads Langer har de seneste måneder cementeret sin position som en af Danmarks mest populære sangskrivere.
Den 29-årige sangerinde Nabiha Bensouda har netop modtaget den fornemme pris European Border Breaker Award ved et storstilet show i Holland.
Både Nabiha og Mads Langer får rig mulighed for at optræde sammen, inden det går løs i Hobro.
Begge er nemlig på scenen ved den store X-factor finale i foråret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.