Frederikshavn FI

Træner: Nu lykkedes det endelig

FI Frederikshavn fik lørdag sin første sejr siden november, og det vækker naturligvis stor glæde hos træneren

Frederikshavn og Morten Holmen har ikke smagt sejrens sødme, siden Ajax København blev slået i starten af november. Arkivfoto: Henrik Bo
Frederikshavn og Morten Holmen har ikke smagt sejrens sødme, siden Ajax København blev slået i starten af november. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

HÅNDBOLD: Efter nærmest en perlerække af nederlag fandt Frederikshavns håndboldherrer endelig melodien igen i 1. division, da det lørdag blev til en 25-23-sejr hjemme mod HØJ.

- Jeg er så glad på drengenes vegne. De har knoklet så hårdt i træningslokalet for at få vendt stimen, og nu lykkedes det endelig, lyder det fra holdets træner, Morten Holmen, efter sejren, der er holdets første siden starten af november sidste år.

- Vi spiller en rigtig god gang håndbold i begge ender - ligesom vi egentlig har gjort i de sidste par kampe, hvor vi bare ikke har fået lukket kampen. Det lykkedes vi med nu.

Trods sejren ligger FFI stadig på en 12. plads med 10 point efter 18 kampe, og Morten Holmen er da også godt klar over, at en enlig svale ikke gør nogen sommer.

- Det var et lille skridt i den rigtige retning, men vi er ikke raskmeldte endnu. Vi ligger jo stadig, hvor vi gjorde inden kampen, lyder det fra træneren.

- Men det er vigtigt for moralen at mærke, at det hårde arbejde kan betale sig. Nu skal vi bare bygge videre og se, om vi kan få sat en positiv stime sammen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden