Bilist overså 61-årig på el-cykel

Kvinde måtte til behandling på skadestuen

AARS:Klokken 6.48 mandag hastede politi og en ambulance til krydset Sønder Boulevard og Peder Stubsvej i Aars. Her var en 61-årig kvindelig cyklist blevet ramt af en bil.

Ifølge vagtchef Mads Hessellund fra Nordjyllands Politi kom en bilist kørende ad Peder Stubsvej og skulle krydse Sønder Boulevard. Her overså bilisten den 61-årige, som kørte på en el-cykel.

Cyklisten blev kørt til behandling på skadestuen. Hun kom ikke alvorligt til skade, fortæller vagtchefen.

Den 38-årige bilist er sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.