Trafikråd: Tiltag med flere stærekasser kan ikke stå alene
Efter et forsøg åbnes der for flere stærekasser. Det kan dog ikke stå alene, mener Rådet for Sikker Trafik.
Det er glædeligt, at der potentielt kan være flere stærekasser på vej til de danske veje, mener Rådet for Sikker Trafik.
Det siger administrerende direktør Mogens Kjærgaard Møller, efter at Jyllands-Posten har kunnet fortælle om opbakning til tiltaget.
Den kommer efter et forsøg med 20 stærekasser, der i tre år har stået 11 steder i Danmark. De har sænket farten med i gennemsnit 10 kilometer i timen.
Stærekasserne kan dog ikke stå alene, lyder det fra Mogens Kjærgaard Møller.
- Der er ingen tvivl om, at vi også har behov for noget uforudsigelighed i vores trafikkontrol, siger han og peger på fotovognene.
- De kan bevæge sig rundt, og dermed er der også en uforudsigelighed, i forhold til hvor du kan møde en kontrol.
Derudover er der ifølge Mogens Kjærgaard Møller også vigtigt at have politi på vejene.
- Politiets tilstedeværelse er fortsat nødvendig. Det er flere ting, der spiller ind. Vores kampagner kan gøre en del, men vi må også have kontrol derude, siger direktøren.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.