Teater

Travl skuespiller

20 minutter til at skifte fra Aalborg Teaters scene til is-show i Aalborghallen

Casper Juel Berg går nogle travle dage i møde
Casper Juel Berg går nogle travle dage i møde

AALBORG: Når bare det hele er timet og tilrettelagt, går det nok. Det ved skuespiller Casper Juel Berg alt om.

I øjeblikket er han aktuel som Vitello på Aalborg Teater, men sideløbende har han også sagt ja til rollen som fortælleren Buccaneer Bob i is-showet Peter Pan on Ice, der spiller i Aalborghallen i dagene 20.-22. februar.

Hvert sted Peter Pan on Ice opføres, er der en lokal fortæller - castet til rollen som Buccaneer Bob, og i Aalborg er valget altså faldet på skuespiller Casper Juel Berg.

Buccaneer Bob er en venlig pirat, der er vært på radiokanalen Jolly Roger FM.

Buccaneer Bob er den eneste karakter i Peter Pan on Ice, der taler, og i kraft af fortællerrollen, vil hans karakter både være synlig på scenen og gemt bag radiostemmen.

Casper Juel Bergs dobbeltrolle på Aalborg Teater og i Aalborghallen betyder, at der vil være et par dage med ekstra travlhed hos skuespilleren.

Når Vitello begynder på Aalborg Teaters store scene fredag og lørdag kl. 13, er der samtidig kun to timer til, at tæppet går op for Peter Pan on Ice i Aalborghallen.

Det giver Casper Juel Berg 20 minutter, fra han træder af scenen på Aalborg Teater, til han træder op på scenen i Aalborghallen.

Selv om Casper Juel Bergs kalender er mere end tæt pakket, har han lovet, at han nok skal nå det hele.

Og det kan vi alle få vished for fra i morgen, hvor Peter Pan on Ice med Russian Ice Stars og Casper Juel Berg opføres i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden