Fiskeindustri

Tre dage i fiskens tegn

Stort rykind ved Hirtshals Fiskefestival

Fiskefestivalen varer fra torsdag til halv et lørdag nat, hvor der rundes af med festfyrværkeri.Foto: Kurt Bering
Fiskefestivalen varer fra torsdag til halv et lørdag nat, hvor der rundes af med festfyrværkeri.Foto: Kurt Bering

Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:40

HIRTSHALS: - Der har været masser af folk i byen hele dagen, siger turistchefen i Hirtshals, Laila Zielke, der ikke er i tvivl om, at årets udgave af fiskefestivalen, der gik i gang torsdag og slutter lørdag nat, bliver en af de mest velbesøgte gennem tiderne.

Fredag aften og lørdag aften har 600 været inde og spise fiskebuffet - og lørdag middag og eftermiddag var der fyldt op med mennesker, der købte billet til de mange boder med smagsprøver.

Hirtshals Fiskefestival finder sted hvert år den første weekend i august, og hovedformålet er at formidle viden om fisk og fiskeri.

Det er et samarbejde mellem en række organisationer: Hirtshals Fiskeriforening, Hirtshals Auktion, Nordøen, Hirtshals Havn, Hirtshals Turistforening, Hirtshals Handelsstandsforening og Pelagisk Fiskeriforening.

Flere hundrede frivillige er i aktivitet i løbet af de tre dage.

Gå til relaterede emner

Forsiden