Aalborg

Tre voldtægter og to voldtægtsforsøg under karneval

Nordjyllands Politi er på sporet af flere gerningsmænd

Politiet afspærrede et område nær Vesterbro for at foretage tekniske undersøgelser. Foto: Jan Pedersen

Politiet afspærrede et område nær Vesterbro for at foretage tekniske undersøgelser. Foto: Jan Pedersen

AALBORG:Tre kvinder har anmeldt til Nordjyllands Politi, at de er blevet voldtaget under karnevalet lørdag. Derudover er politiet i gang med at efterforske yderligere to sædelighedssager, der har karakter af voldtægtsforsøg.

Det oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen søndag formiddag.

Kl. 15.20 fik politiet den første anmeldelse om en voldtægt af en 36-årig kvinde i en baggård ved Vesterbro. Politiet afspærrede området, hvor voldtægten skulle være sket for at foretage tekniske undersøgelser.

Kl. 18.30 anmeldte en 24-årig kvinde, at hun var blevet udsat for voldtægtsforsøg på Sankt Jørgens Gade kl. 1530.

Kl. 22.20 indløb en anmeldelse om et voldtægtsforsøg mod en 16-årig pige på Godsbanearealet.

En times tid senere, kl. 23.27 fik politiet en anmeldelse om, at en 23-årig kvinde var blevet voldtaget på Nytorv omkring kl. 22, og kl. 01.55 henvendte en 22-årig kvinde sig til politiet og fortalte, at hun var blevet voldtaget på Mølle Plads

Politiets efterforskning af sagerne har vist, at meget tyder på, at tre af de formodede gerningsmænd kendte kvinderne i forvejen. En 20-årig mand mødte selv op på politigården i går eftermiddag for at fortælle sin version af sagen. Efter afhøring fik han lov til at gå igen, men han er sigtet for voldtægt.

Efterforskningen fortsætter i den kommende uge.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.