Hjørring

Tre voldtægtsmænd fra Eritrea udvist

Tre asylansøgere idømt fængselsstraffe og udvisning for voldtægt af 25-årig kvinde

Arkivfoto: Bente Poder
Arkivfoto: Bente Poder

Opdateret kl. 16:36

HJØRRING: Tre mænd fra Eritrea er af en enig domsmandsret i Hjørring blevet udvist og dømt for sammen på skift at have voldtaget en 25-årig landskvinde i en lejlighed i Hjørring i oktober sidste år. En 27-årig mandlig asylansøger, som opholdt sig i Harken ved Vrå, er blevet idømt to års fængsel, den

27-årige flygtning, som boede i lejligheden, fik ét år og ni måneders fængsel, og en 21-årig flygtning blev ligeledes idømt ét år og ni måneders fængsel for

voldtægten.

I retten fremgik det, at kvinden den 24. oktober var sammen med en ven og en veninde til fest i lejligheden i Hjørring, hvor hun for første gang mødte de tre mænd, som senere om natten voldtog hende på skift i soveværelset, hvor hun blev vækket af den 27-årige asylansøger.

Den lille, spinkle kvinde forklarede i retten, at hun blev vækket ved, at asylansøgeren stak hele sin hånd i munden på hende, holdt om halsen og truede hende på livet til samleje med kondom. Herefter forklarede hun, at de tre mænd på skift voldtog hende, mens hun grædende bad dem om at lade hende være i fred.

Den 27-årige sluttede af med at voldtage kvinden igen - denne gang uden kondom og både vaginalt, oralt og analt.

Kvindens veninde og ven - en mand fra Eritrea - var ikke til stede i lejligheden under voldtægten. I følge forklaringerne i retten var veninden først gået med i seng, men var efterfølgende stået op og sammen med deres fælles ven gået. Da den fælles ven kom tilbage, fandt han den 25-årige kvinde grædende foran indgangen til lejligheden i

Hjørring. På vej til hospitalet mødte de en dansk mand, som kontaktede politiet.

Den 27-årige asylansøger erkendte, at have voldtaget kvinden i anden omgang, mens han i retten forklarede, at første samleje var frivilligt. Derfor ankede han delvist afgørelsen til frifindelse. De to andre mænd nægtede sig skyldige og ankede begge dommene til frifindelse.

De tre mænd blev også dømt til at betale kvinden erstatning på samlet 80.000 kroner.

DNA-spor koblede både den 21-årige flygtning og den 27-årige asylansøger til offeret.

Den 25-årige kvinde fra Eritrea kom til Danmark i sommer og er asylansøger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden