Trigon bygger ny børnehave på Peter Wessels Vej
Frederikshavn Kommune har indgået kontrakt med Trigon, Frederikshavn, om at opføre en ny daginstitution til 18 mio. kr. ved Peter Wessels Vej i Frederikshavn.
Den nye institution, der kommer til at huse i alt 146 vuggestuebørn, børnehavebørn og personale, opføres på en 8000 kvadratmeter stor grund, der hidtil har været benyttet til fodboldbaner . - Vi opfører et nyt byggeri, der matcher kravene til en moderne daginstitution. I den nye institution samles børn og personale fra de tre eksisterende institutioner Børnetoften, Vuggestuen Storkereden og Børnebakken, fortæller projektleder fra kommunens Ejendomscenter, John Andersen. Byggeriet sættes i gang i nærmeste fremtid og skal stå færdigt til indflytning 31. december. Bygningen bliver på 1.603 kvadratmeter i et plan og opføres, så den opfylder kravene i energiklasse BR2020. cø