Vold

Truede 10-årig på Facebook: Jeg slår din far ihjel

25-årig mand dømt for dødstrusler mod 10-årig piges far samt sin eks-kæreste og eks-svigermor

Arkivfoto
Arkivfoto Scanpix Denmark

Opdateret kl. 13:32

AALBORG: ”Din far er død en søndag”. Jeg ”slår din far ihjel.” ”I får smadret hele jeres hus”.

De beskeder tikkede ind på en 10-årig piges Facebook-profil tidligere i år fra en 25-årige mand, der havde set sig sur på pigens far.

Den 25-årige var blevet uenig med sin kammerat omkring et lånt benzinkort, og da han ikke kunne ikke få fat på sin kammerat, valgte han i stedet at sende sine trusler igennem datteren.

Det forklarer anklager Søren Beckermann, der onsdag første sagen mod den 25-årige i Retten i Aalborg.

Truede med at slå eks-svigermor ihjel

Men det var ikke første gang, den 25-årige havde truet andre på livet. Han var blandt andet også sigtet for trusler mod sin eks-kæreste og eks-svigermor.

Udover det forliste forhold til kæresten, havde den 25-årige også opbygget et noget dårligt forhold til sin tidligere svigermor. Det fik i december 2013 manden til at sende sms’er og beskeder på Facebook til sin eks-kæreste, hvor han blandt andet skriver: Slår dig og din mor ihjel. Ingen trussel. Der er ikke flere af dem mere. Du har gjort mig syg i hovedet, og det skal nu nok få at mærke.”

Eks-svigermoren modtog også dødstrusler, efter at hun i januar i år havde afgivet forklaring til politiet.

Den 25-årige erkendte dødstruslerne. Han blev idømt fire måneders ubetinget fængsel.

Gå til relaterede emner

Forsiden