Tur til Viborg og Fussingø
Sogneudflugt går ud i det blå
LØGSTØR: Årets sogneudflugt for Løgstør - Aggersborg - Kornum – Løgsted sogne går i år til Søndermarkskirken i Viborg og Fussingø ved Randers.
Bussen afgår fra Løgstør Kirke, og første stop er Søndermarkskirken, hvor der er rundvisning i den meget anderledes kirke, hvor man skal høre om kirkens 34-35 år lange historie og se Hærvejstapetet, der skildrer Hærvejen i et historisk perspektiv i et 10 meter langt broderi.
Derefter kører bussen videre gennem den smukke Nørreådal til Fussingø Slot. På Fussingø bliver der fortalt om stedets historie, og man skal se parken og de gamle avlsbygninger.
Der serveres kaffe med stedets bedste Wienerbrød. Der bliver også fortalt om slottets nyere historie. Fussingø har en historie, der meget er den samme historie, som det man hører om Brydesø slot i TV-serien Matador. I 1940’erne var ejeren af Fussingø af tysk slægt og tysk statsborger, hvorfor hus og jord blev overtaget af den danske stat efter 2. verdenskrig, uanset, at godsejeren havde stillet slottets arealer og bygninger til disposition for den lokale modstandsgruppe.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.