Brønderslev

Tv-center godt modtaget

TV-Center Dronninglund har åbnet satellitforretning i Brønderslev

Ib Kristensen og direktør Klaus Thomsen foran den ny forretning. Foto: Kurt Bering

Ib Kristensen og direktør Klaus Thomsen foran den ny forretning. Foto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV:Der var mange hilsner til TV-Center Dronninglund, der har åbnet en satellit-forretning i Brønderslev, helt nøjagtigt på adressen Bredgade 47.

Der er glæde over, at Brønderslev igen har fået en decideret tv-forretning, hvilket kom til udtryk.

Gratulanterne kom fra nær og fjern.

Der rådes over ca. 50 kvadratmeter. I begyndelsen er der åbent tre dage om ugen, men det er planen at udvide åbningstiden.

- Vi har rigtig mange kunder i Brønderslev, fortæller Ib Kristensen fra TV-Center Dronninglund. Vi får mange henvendelser fra nuværende kunder, og vi regner da også med at kunne få ny kunder i Brønderslev.

- Det er vores opfattelse, at der i en by af Brønderslevs størrelse er basis for en tv-forretning. Der er også et stort opland, påpeger Ib Kristensen, der tilføjer, at forretningen har kunder i hele Nordjylland.

I begyndelsen er det Ib Kristensen, der vil stå bag disken. Han har i forvejen en god kontakt til antenneforeningen i Brønderslev, ligesom han har stået på messe i Brønderslev.

TV-Center Dronninglund er Panasonic-center, og næst største mærke er Bose, ligesom der forhandles Loewe.

- Mange kunder ønsker råd og vejledning, og har et ønske om at kunne få service. Efter kriseårene kan vi mærke, at kunderne gerne vil betale for kvalitet.

TV-Center Dronninglund har eksisteret i 40 år. I 2013 overtog Ib Kristensen forretningen sammen med to ansatte, Dennis Kristensen og Klaus Thomsen, der begge er montører.

Ib Kristensen har været i Tv-centret siden 1992 dog med en kort pause fra branchen i ca. fire år.

På det seneste har virksomheden foruden salg til private satset en del på erhvervsvirksomheder, ligesom et nyt marked med infoskærme er vokset.

Der er i dag syv ansatte i TV-Center Dronninglund.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.