Uændret pris på vand for 3. år i træk

Løkken Vandværk. Foto: Arkivfoto.
Løkken Vandværk. Foto: Arkivfoto. Arkivfoto.

Prisen pr. m3 vand fra Løkken Vandværk er uændret i forhold til sidste år og forrige år. Den ligger fortsat på 3,25 kr. + moms.

Der er i 2016 blevet tilsluttet 15 nye forbrugere, heraf er de fleste også i år fra Josefines Have. En af de nye forbrugere er dog virksomheden BHJ på Egevej, som forventer at komme til at bruge ca. 15.000 m3.

Dette kunne formanden for Løkken Vandværk Niels Horne Svendsen blandt andet oplyse i beretningen for årets gang. Det skete på generalforsamlingen, som fandt sted på Kallehavegård Badehotel.

- Man hører oftere og oftere i medierne, at drikkevandsboringer bliver lukket pga. forhøjet indhold af pesticider og lign. Vi har endnu ikke været nødsaget til at lukke boringer, men vores boringer er under et stort pres. Det, som bestyrelsen, bl.a. har arbejdet med i 2016 og som helt sikkert også bliver omdrejningspunktet i 2017, kommer netop til at dreje sig om dette område. Ligeledes må vi forvente, at der skal bruges en del tid på en nøje udvælgelse af, hvilke områder af vores ledningsnet, som skal renoveres, eller sagt med andre ord skal vi vurdere, hvor vi får mest for pengene, sagde Niels Horne Svendsen videre.

- Fra Vandværket er der i 2016 udpumpet 279.000 m3, hvoraf de 258.000 er solgt. Det betyder et tab på ledningsnettet på 21.000 m3, hvilket er et tab på 7,3 %. Dette tal er en del højere end de foregående år hhv. 4,15 % for 2015 og 3,98 % for 2014, oplyste formanden blandt andet også.

Vi har i tidligere beretninger givet udtryk for, at vi har et godt og tæt ledningsnet. Den påstand må vi efterhånden revurdere, eftersom vores spild på ledningerne er steget til det niveau, som viser sig i år.

Vi har et stort ledningsnet, hvoraf mange km. rør ligger i områder med sommerhuse, hvori der i store dele af året er få mennesker, der ville kunne hjælpe os med at opdage utætheder.

Det som fylder rigtigt meget, er de små utætheder, der er så små, at de ikke umiddelbart bliver synlige på overfladen, eller som er i et område der er vådt i forvejen. Her kan utætheden stå på i meget lang tid, inden den bliver opdaget. Denne type har vi i år haft flere af end tidligere. Vi vil gerne opfordre alle forbrugere til at kontakte vandværket, hvis der observeres våde områder eller andet mistænksomt, der kunne relatere til utætheder.

- Her er det meget bedre at ringe en gang for meget end en gang for lidt, understregede formanden

Udover flere renoveringsopgaver arbejdsopgaver, er der i år også blevet udskiftet ca. 300 målere, der ikke bestod den lovpligtige test.

Som sagt indledningsvis er vores boringer under pres. Vi har 2 gode boringer uden

Jeg vil gerne opfordre alle forbrugere til at tænke sig rigtigt godt om, inden de anvender ukrudtsmidler eller andet miljøfremmed middel i deres have eller indkørsel. Ukrudt eller andre uønskede vækster er det måske ikke nødvendigt at fjerne på denne måde. Nogle få dråber på det forkerte sted vil kunne ødelægge en boring og deraf vores drikkevand i lang tid, advarede vandværksformanden.

- Løkken Vandværk og Hjørring Kommune samarbejder i øjeblikket om at udarbejde en plan for grundvandsbeskyttelse. Planen har til formål at sikre, at Løkken Vandværk også i fremtiden kan levere rent drikkevand til vores forbrugere uden brug af udvidet vandbehandling. Vi skal forvente betragtelige omkostninger indenfor dette område i fremtiden, fastslog formanden før han takkede alle for indsatsen i det forløbne år.

Årets regnskabsresultat bliver betragtet som tilfredsstillende, og beretning og regnskab blev godkendt.

Bent Christensen og Willy Hjørringgaard var på valg, hvoraf Bent blev genvalgt. Willy Hjørringgaard valgte efter 28 år i bestyrelsen at stoppe. I stedet blev Søren Jensen, Dybet 27 valgt ind i Løkken Vandværks bestyrelse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden