Udby gik kold efter god start
Hobro-roeren måtte nøjes med en sjetteplads i A-finalen ved World Cup-stævne
Opdateret 06. juni 2018 kl. 15:35
RONING: Hobro-roeren Fie Udby Erichsen har haft en flot start på juni.
Lørdag roede hun forrygende i sin semifinale i singlesculler ved World Cup-stævnet i Beograd, hvor flere store navne blev sat til vægs.
Derimod gik det knap så godt i søndagens finale for den nordjyske roer, der i 2012 vandt OL-sølv i London.
Hun indledte lovende, men kunne ikke holde dampen oppe i løbets anden halvdel, hvorfor hun måtte nøjes med en sjetteplads.