Udby stensikkert i VM-semifinale
Roeren fra Hobro rystede ikke på hænderne i onsdagens opsamlingsheat
RONING: Fie Udby Erichsen fra Hobro er med, når der fredag roes semifinaler ved verdensmesterskaberne i roning i Bulgarien.
OL-sølvvinderen i singlesculler fra London i 2012 var helt suveræn, da hun onsdag vandt sit omsamlingsheat foran New Zealands Hanna Osborne. Dermed lever nordjydens håb om at vinde karrierens første VM-medalje fortsat
Fie Udby Erichsen tog føringen fra starten af opsamlingsheatet og oparbejdede hurtigt et forspring på fem sekunder, som hun uproblematisk sørgede for at holde hele vejen til målstregen.
Tiden 7:33.85 minutter efter de 2000 meter var samtidig den hurtigste på tværs af onsdagens fire opsamlingsheats.
VM-semifinalerne på vandet i Plovdiv er programsat til fredag formiddag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.