Jamen, er det ikke? Jo, det kan du lige tro, det er

1872. Året, hvor den allerførste fodboldturnering i verden blev afholdt, Slaget på Fælleden fandt sted, og så var det året, hvor Hjørring Gymnasium blev grundlagt. Et par gamle Hjørring-studenter fortæller her om de bedste (og pinligste) minder fra deres studietid i Vendsyssel

Sisse Fisker og Johannes Langkilde mindes deres tid på Hjørring Gymnasium i 90'erne i anledning af skolens 150 års jubilæum. Private fotos. <i>Redigering: Jette Klokkerholm</i>

Sisse Fisker og Johannes Langkilde mindes deres tid på Hjørring Gymnasium i 90'erne i anledning af skolens 150 års jubilæum. Private fotos. Redigering: Jette Klokkerholm

HJØRRING:Fredag 2. september har Hjørring Gymnasium halvandet hundrede års jubilæum. I den anledning har vi talt med et par gamle Hjørring-studenter, og bedt dem om at dele lidt ud af posen af sjove og finurlige minder fra deres gymnasietid.

Johannes Langkilde, journalist og TV-vært, Hjørring Gymnasium 1993-1996

Johannes Langkilde i 2. g. Dengang drømte han om en karriere som professionel musiker, og rockede da også en velorkestreret musikerfrisure, som selv krøllede Christopher Nissen må misunde. <i>Privat foto</i>

Johannes Langkilde i 2. g. Dengang drømte han om en karriere som professionel musiker, og rockede da også en velorkestreret musikerfrisure, som selv krøllede Christopher Nissen må misunde. Privat foto

Yndlings-”spot”?

Musikrummet var klart det sted, jeg hang ud mest, når jeg kunne. Min gymnasietid gik primært med at drømme om at blive musiker, og det kunne kun gå for langsomt, så alle ledige stunder gik med at spille eller øve.

Skolekomedie på Hjørring Gymnasium, 1996. Johannes Langkilde spiller på trompet. <i>Foto: Bente Skjoldager</i>

Skolekomedie på Hjørring Gymnasium, 1996. Johannes Langkilde spiller på trompet. Foto: Bente Skjoldager

Yndlingslærer?

Jeg var så heldig at ha’ indtil flere mindeværdige lærere. Ivar Engel var min latin- og oldtidskundskabslærer, og alt ved hans personlighed og engagement var inspirerende og lærerigt. Uden ham ville jeg ikke i dag kunne redegøre for forskellen på joniske og doriske søjler. Og så var Jens Kjeldsen som musiklærer også en virkelig energisk og sjov personlighed at være elev hos.

En sjov anekdote?

Jeg var ligesom alle de andre elever glad for fester, koncerter og alt socialt. Men jeg havde - og har til dels stadig - den udfordring, at jeg er absolut A-menneske. Så efter midnat er jeg ofte virkelig træt, og dengang blev det nærmest en stående joke, at jeg gik død tidligere end alle andre. Jeg har mange gange måtte høre for dengang, jeg tilbragte aftenen i dyb søvn i en hundekurv under en privatfest. Men den var virkelig rar at sove i.

Sisse Fisker, forfatter og foredragsholder, Hjørring Gymnasium 1992-1995

Sisse Fisker i 1995, da hun blev student fra Hjørring Gymnasium. Her sammen med forældrene, der gav hende huen på. Sisse elskede sport, sprog og alt socialt i gymnasiet. <i>Privat foto</i>

Sisse Fisker i 1995, da hun blev student fra Hjørring Gymnasium. Her sammen med forældrene, der gav hende huen på. Sisse elskede sport, sprog og alt socialt i gymnasiet. Privat foto

Yndlings-”spot”?

Det må helt sikkert være i kantinen eller gymnastiksalen. Varm kakao i 10-frikvarteret eller alt, hvor der var gang i den. I det hele taget er det sociale det, jeg husker med størst glæde. Hver fredag spiste pigerne i min klasse sammen, hørte høj musik og drak vodkasjusser, inden vi tog på Cafe Chic eller Ciffy – og senere Chaplin. Ingen bekymringer og forpligtelser, bare leve i nuet og lave masser af sjov og ballade. Lige indtil man blev hentet af farmand i Kansas-habitten efter et opkald fra telefonboksen ved rutebilstationen.

Yndlingslærer?

Mit yndlingsfag var klart tysk. Min lærer, Lisbeth, var super motiverende, jeg elskede de tyske remser og regler og nørdede totalt med tyskopgaverne. Undervejs i gymnasiet blev det mere og mere klart for mig, at jeg skulle arbejde med sprog. Jeg drømte om at flytte til udlandet, og jeg var længe overbevist om, at jeg skulle være tolk i Bruxelles.

En sjov anekdote?

Jeg er nødt til at nævne Thule-festerne, de legendariske aftener, hvor festsalen blev omdannet til diskotek, og der blev serveret fadøl i lange baner. U2 bragede ud af højttalerne, mens der blev røget hemmelige cigaretter og kysset i krogene. En aften fik jeg krogen i en af de smarte matematiske fyre fra 3. Z. og blev ramt af den vildeste forelskelse, som fik mig til mange gange at cykle 20 kilometer fra det kedelige Tårs til det eksotiske Ulvegravene – tidlig morgen og sen aften. Hvor jeg hørte U2 på min walkman og spolede tilbage mange gange, når Bonos sang ”I still haven’t found” sluttede.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden