Familieliv

'En alarmmekanisme' – alle forældre kender følelsen, forklaringen skal findes hos vores forfædre

Ifølge adfærdspsykolog Henrik Tingleff er den dårlige samvittighed med os som et fortidslevn fra dengang, det gjaldt liv eller død, om man blev accepteret i flokken

Modelfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vivian Lamhauge

Journalist

18. december 2023 kl. 19:20
Opdateret 19. december 2023 kl. 17:25

Da min datter kom til verden en novemberaften i 2022, fulgte med gaven også en byrde.

Den næsten altoverskyggende dårlige samvittighed.

Som en trofast følgesvend har den fulgt med mig i alle afkroge af forældreskabet. Også på tidspunkter og i situationer, hvor jeg slet ikke vidste, at man kunne få dårlig samvittighed.

I starten var det dårlig samvittighed over, om jeg mon stimulerede hende nok motorisk. At jeg havde behov for at se mine veninder, selvom jeg lige var blevet mor. At amningen ikke fungerede.

Henrik Tingleff. Simone Lilmoes/Gyldendal

Der er jo ikke noget mere flokbevarende end at tage os af vores afkom og bringe arten videre, og derfor er det så afgørende for os at passe ind - det forbinder vi nemlig med beskyttelse.

Henrik Tingleff, adfærdspsykolog

På et tidspunkt fyldte den faktisk så meget, at det var svært at glædes over at være blevet mor: For kunne jeg nogensinde blive den mor, min datter fortjener?

I dag fylder den dårlige samvittighed på en anden måde.

Nu har jeg dårlig samvittighed, når jeg henter hende sent. Når jeg igen serverer rugbrød til aftensmad. Eller når jeg glæder mig til at skulle på arbejde efter en weekend.

Men den er der hele tiden. Og den fylder for meget.

Men hvorfor?