Christian var glad student: Men nu har han fundet en anden vej

Fremtiden behøver ikke at være fuld af bøger, selv om man har bestået på gymnasiet. Man kan have stor fordel af at tage en anden type uddannelse, mener 20-årig, der nu gør det selv

Lykken behøver ikke at være belagt med bøger, selv om man er blevet student med en pænt gennemsnit. Christian føler sig nu sikker på, at han skal noget andet, Faktisk er han gået i gang. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Lykken behøver ikke at være belagt med bøger, selv om man er blevet student med en pænt gennemsnit. Christian føler sig nu sikker på, at han skal noget andet, Faktisk er han gået i gang. Foto: Kim Dahl Hansen

HOBRO/AARS:- Jeg har aldrig tænkt over, at man kunne gøre sådan her som student. Men jeg er rigtig glad for det. 

20-årige Christian Lundsgaard smiler. 

Hvor mange af hans studenterkammerater fortsatte på boglige uddannelser eller tog et sabbatår - eller to eller tre - har han prøvet sig af på lokale arbejdspladser.

Udgangspunktet var farens forretning, hvor Christian Lundsgaard fik arbejde de første år efter eksamen. Her blev han ofte sendt ud som arbejdsmand på byggepladser, hvor han snusede til forskellige håndværk og lærte fagfolkenes hverdag at kende. 

Nok af bøger

- Jeg har haft mange år med bøger. Jeg kunne næsten ikke overskue at skulle bruge fem år mere på at blive bachelor i noget. Jeg syntes ikke, at jeg nødvendigvis skulle have en eller anden stor universitetsuddannelse. Men det var noget man tog for givet, at man gjorde i gymnasiet, fortæller Christian Lundsgaard. 

 Til sidst blev han enig med sig selv om, at det er handel, han skal bruge sin tid på. Derfor startede Christian Lundsgaard 1. august som handelselev hos VVS- og værktøjsforretningen Boldsen i Hobro.

Den første handel

Han har hurtigt fundet sig til rette mellem hylderne og solgte allerede første dag sin første vare: Et nippelrør. Han vidste dårligt hvad et nippelrør var (forbindelsesrør til vand og varme.red), men oplevelsen var god. Så god at han tør tro på, at han måske har fundet sin vej frem i livet.

- Alle har været flinke. Og jeg synes også selv, at det går fremad med at lære tingene at kende. Jeg har fundet ud af, hvordan man finder ud af varelageret på computeren, siger han, med tusinder af firmaets varenumre på hylderne bagved.

icon

Det var en god og lærerig tid. Men jeg synes, at gymnasiet burde give os mere, vi umiddelbart kan bruge, når vi skal ud i samfundet

Christian lundsgaard, STX-student og handelselev

Høje tal er ikke noget, der i sig selv skræmmer ham. Christian Lundsgaard kom ud af Mariagerfjord Gymnasium i Hobro som samfundsfaglig med matematik på A-niveau, så der skal noget af et regnestykke til, før han hæver øjenbrynene.

Studier behøver da heller ikke at være indviklede for ham, for at give mening. I stedet har han det godt med at fokusere på selve handlen, kollegerne og den gode kontakt med kunderne.

- Det er ret alsidigt. i min læretid kommer jeg til både at have med lagerstyring, kundekontakt, salg og indkøb at gøre, fortæller han.

Der kræver sit at få overblik over varelageret i en butik som Boldsen. Men Christian Lundsgaard er kommet godt i gang, og glæder sig til at komme tilbage, når han har været en tur på skolebænken hos erhvervsskolerne i Aars i disse uger. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Der kræver sit at få overblik over varelageret i en butik som Boldsen. Men Christian Lundsgaard er kommet godt i gang, og glæder sig til at komme tilbage, når han har været en tur på skolebænken hos erhvervsskolerne i Aars i disse uger. Foto: Kim Dahl Hansen

- Det her hørte jeg ikke noget om, da jeg gik på gymnasiet. Heller ikke til studievejledningen, det handlede kun om, hvordan man kunne læse videre på boglige uddannelser. Havde jeg vidst, at jeg kunne komme sådan et sted her, så havde jeg måske valgt anderledes dengang, siger Christian Lundsgaard.

icon

Det er et ærgerligt fravalg, hvis ikke man ved hvad det er for en mulighed, man siger nej til

Asger Andersen, Praktikcenterchef på HEG

Efter den første uge blandt hylderne hos Boldsen er han nu på skolebænken hos Himmerlands Erhvervs- og  Grunduddannelser (HEG) i Aars. Her skal han i første omgang være i fem uger, og kan glæde sig over, at hans studentereksamen skærer et år af de tre, man ellers skal bruge på uddannelsen.

Glad for gymnasiet

Christian Lundsgaard har bestemt heller ikke fortrudt at han blev student:

- Det var en god og lærerig tid. Jeg har fået en del af det, man kalder almen dannelse. Det er jeg glad for - selv om jeg nok ikke får meget ud af at kunne analysere et digt her mellem hylderne. Rent socialt har årene også givet mig meget. Men jeg synes, at gymnasiet burde give os mere vi umiddelbart kan bruge, når vi skal ud i samfundet. For eksempel om skattesystemet. Og så også noget om uddannelser som denne, siger Christian Lundsgaard. 

Når han fortæller kammerater fra gymnasietiden om, hvad han laver, undrer de sig og bliver nysgerrige, fortæller han: 

- De vidste heller ikke, at det var noget, man kunne gøre. Ingen har sagt at de synes det er underligt, det jeg gør. Jeg er sikker på at der er andre end mig, der kunne have godt af at kende til den her mulighed, fortæller han.

Centerchef Steen Drejer er glad for at have fået Christian Lundsgaard som elev og har en rigtig god fornemmelse i maven efter den første uge med studenten: - Vi kan jo ikke alle leve af boglige uddannelser. Vi har også brug for gode hoveder i erhvervslivet, mener han.   <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Centerchef Steen Drejer er glad for at have fået Christian Lundsgaard som elev og har en rigtig god fornemmelse i maven efter den første uge med studenten: - Vi kan jo ikke alle leve af boglige uddannelser. Vi har også brug for gode hoveder i erhvervslivet, mener han.   Foto: Kim Dahl Hansen

Alle muligheder med

På HEG i Aars sidder chefen for praktikcenteret  Asger Andersen og nikker genkendende til Christian Lundsgaards oplevelser. For i næste bevægelse at ryste beklagende på hovedet:

- Vi banker hele tiden på gymnasiernes dør for at kunne fortælle om de uddannelser, som HEG tilbyder. Som samfund må det give mening at orientere elever på STX  om alle de muligheder, de har, ikke kun de boglige videreuddannelser. Det er et ærgerligt fravalg, hvis ikke man ved hvad det er for en mulighed, man siger nej til, siger Asger Andersen.

icon

Af de 300 lære- og lærlingekontrakter, jeg har liggende underskrevet for det kommende år, er Christian den eneste fra STX. Og jeg har 50 ledige lærepladser.

Asger andersen, praktikcenterchef HEG

Savner udvikling

- Det er en gammel problematik.  Der er faktisk ikke sket en skid de sidste 41 år, fortæller Asger Andersen.

Når han lige siger 41 år, har det en særlig årsag. I 1981 var han selv den eneste på sin studenter-årgang, der ikke blev boglig, men valgte at gå i lære. Asger Andersen valgte at blive smedelærling.

- Af de 300 lære- og lærlingekontrakter, jeg har liggende underskrevet for det kommende år, er Christian den eneste fra STX. Og jeg har 50 ledige lærepladser, fortæller praktikchefen. 

Praktikvejlederne på gymnasierne har været forpligtet til kun at fortælle om de boglige muligheder. Det blev der dog lavet om på med en ny lov for et par år siden. Så måske ændrer tingene sig. 

Erhvervs-uddannelser kan sagtens give unge studenter udfordringer, så studenterhuen passer. Faktisk tørster erhvervslivet efter modne unge, er den klare erfaring for praktikcenterets leder på Himmerlands Erhvervs- og Grunduddannelser (HEG), Asger Andersen. 

Erhvervs-uddannelser kan sagtens give unge studenter udfordringer, så studenterhuen passer. Faktisk tørster erhvervslivet efter modne unge, er den klare erfaring for praktikcenterets leder på Himmerlands Erhvervs- og Grunduddannelser (HEG), Asger Andersen. 

12 uger i sabbat-år

Godt 20 procent af en studenterårgang får ikke en videregående uddannelse. Sådan har det været i alle årrene siden han blev student, fortæller  Asger Andersen. Men erhvervsskolerne har meget godt at tilbyde  gymnasieelever, der er i tvivl om hvad de skal vælge at lave. 

- Vi ved at rigtigt mange studenter tager tre sabbat-år. Hvorfor så ikke bruge lidt af tiden på et kort forløb her? Fra oktober tilbyder vi forløb for studenter på 12 uger, der kvalificerer dem til at komme i lære. Det kan være som smed, elektriker eller noget tredje. Forløbene er normalt på 20 uger, men som student kan du nøjes med 12, fordi der er fag, du ikke behøver at tage igen.

Et sted som HEG i Aars og Hobro har  flere et- og toårig uddannelser, man kan tage, som studenter kan bygge videre på. Både i erhvervslivet og ved en senere videreuddannelse. Desuden kan erfaringerne ofte sikre en et fritidsjob ved siden af et studie. 

- Udover løn under uddannelsen får du jo et stykke papir, du kan bruge til noget. Det får du ikke, hvis du sætter dig ned bag kassen i Fakta eller Netto. Det er der ikke mange, der tænker over, fremhæver han. 

- Når vi sætter en time af til at fortælle om erhvervsmulighederne på vores egne gymnasier HHX (Handelsgymnasium) og HTX (Teknisk Gymnasium) kan vi se, at det er en øjenåbner for mange. Og henvendelser om det bliver mangedoblet, er erfaringen på HEG.

Erhverv tørster efter unge

Asger Andersen påpeger også, at der er masser af muligheder for en student, der går direkte ud i erhvervslivet: 

- Mange firmaer tørster efter modne unge. De har flere personlige kompetencer end helt unge og får derfor hurtigt et større ansvar. Lige sådan nogle, der kommer ud af STX.

Praktikchefen gør også endnu et forsøg på at aflive en sejlivet myte: At det kun er enkelt håndværk man lærer et sted som HEG: 

- Mange erhvervsuddannelser er blevet videnstunge. Nu er mindstekravet det, der svarer til en 10. klasse eksamen. For eksempel er smedearbejde i dag meget mere end at smede. i gamle dage skulle man måske smede en hestesko. I dag kan arbejdet være at få to elektroniske maskiner til at tale sammen.

Træt af kasser

På Christian Lundsgaards gamle studieplads, Mariagerfjord Gymnasium, er rektor Søren Urup helt indstillet på, at hans elever skal informeres bredt om alle de uddannelser, de har adgang til. Også på et sted som Himmerlands Erhvervs- og grunduddannelser.

- Jeg er lidt træt af de kasser, som uddannelser bliver sat i. Det er vigtigt at vi får skabt en fleksibilitet og gennemsigtighed, så de unge kan se, hvad de har at vælge imellem. Vi taler meget om "livslang læring" i samfundet, og så skal man for eksempel kende til muligheden for at blive håndværker, når man er blevet student, hvis det er det man ønsker, siger han.

Fra det netop startede skoleår bliver eleverne på Mariagerfjord Gymnasium oplyst om alle de uddannelser de kan få i Danmark, også de mindre boglige. Det er det nationale Studievalg Danmark der står for den del af rådgivningen, oplyser Søren Urup.

 

 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden