Derfor kan det ikke mærkes på den lille efterskole med 69 ud af 72 elever, at den kun er forbeholdt elever med ordblindhed. Det er en efterskole, som alle andre med morgengåture, linjefag, sammenhold, fællesspisning og fællessang.

Ifølge Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet er 12 procent af folkeskolens 9. klasses elever ordblinde. Det svarer til næsten én ud af otte børn. Derfor er det vigtigt at de børn, der har ordblindhed, får adgang til de nødvendige hjælpemidler. Det får de på Sjørringvold Efterskole, der har stor succes med at arbejde med ordblinde 8. til 10. klasses elever.

Alle elever, der går eller har gået på Sjørringvold Efterskole, tager en ungdomsuddannelse efter endt ophold på skolen. Hvorvidt de tager på en erhvervsuddannelse, på landbrugsskole eller på et gymnasie er underordnet. Men eleverne fra efterskolen tager videre med bedre selvværd både fagligt og socialt.

Succes og selvværd

Mette Roesgaard Hansen er viceforstander på Sjørringvold Efterskole, og hun er begejstret over den succes, som efterskolen oplever med de ordblinde elever.

- Dengang efterskolen startede, var der ikke samme fokus på ordblinde som der er i dag. De 11 år jeg har været her, har jeg mærket, at ordblinde har rykket sig utrolig meget. Der er blevet fokus på steder som vores, som rent faktisk løfter opgaven, siger hun.

Det var Mette Roesgaard Hansens mand Paw Hansen, der blev forstander på efterskolen tilbage i 2002 på Vorupørvej i Sjørring. I dag arbejder de ordblinde elever med hjælpeværktøjer til at skrive, læse og indtale tekst samtidig med, at de arbejder med sig selv.

- Vi bruger meget ordet selvværd. Vi arbejder med at eleverne føler, at de har en plads og en stemme. De har lige så meget lov til at komme ind på en uddannelse, selvom de er ordblinde. Vi arbejder med, at man har det godt med sig selv, fortæller viceforstanderen.

Det eneste, som den lille efterskole efterhånden hungrer efter, er flere elever fra lokalområdet. Ifølge viceforstanderen, så er der i øjeblikket flere elever fra København end fra Thy.

- Vi har lokale elever, men ikke i så høj grad, som vi kunne ønske os. Det burde være selvskrevet, at ville man på ordblindeefterskole eller er man ordblind, så valgte man os, fortæller Mette Roesgaard Hansen.

Selvstændige Sjørringvold

Sjørringvold Efterskole har arbejdet med ordblinde unge i to årtier, og derfor er både forstander, viceforstander, lærere og ansatte rustede til at løfte opgaven.

- Fællesbetegnelsen er, at de unge søger en skole, hvor alle forstår, hvad du bøvler med. Pludselig er det ikke så akavet at begå fejl i klassen. De ting, som ordblinde tit bøvler med, kan være befriende i en kontekst, hvor andre også har det, siger Mette Roesgaard Hansen.

Ifølge viceforstanderen er den største forskel på et folkeskoletilbud og et efterskoletilbud til ordblinde, at man har færre elever og bedre adgang til dem.

- Jeg tror, man giver et enormt fagligt løft begge steder. Den største forskel er, at vi har adgang til eleverne døgnet rundt. Når eleverne har fri, så kan vi også gribe dem. Vi har en anden finger på pulsen i forhold til trivslen og tætheden til den unge, siger hun.

Det faglige løft har Sjørringvold Efterskole vist gennem alle eleverne, der er blevet klædt på og er startet på en almen efterskole eller ungdomsuddannelse, som de ønskede sig.

- Vores primære formål er, at eleverne kan klare sig uden vores hjælp. Vores mål er at gøre dem selvstændige, så målet er nået når vi, om et eller to år, kan klippe navlestrengen og se det lykkedes. Det er en fantastisk oplevelse, siger hun.

Regeringens reformkommission anbefalede i starten af maj at nedlægge 10. klasse, som man kender den - også på efterskoler. Men det gælder ikke for special- og ordblindeefterskoler som Sjørringvold Efterskole. Alligevel sætter viceforstanderen spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige vej at gå.

- Jeg håber ikke, at det sker. Jeg synes 10. klasse er et dannelsesår, som er super vigtigt. Det at få et år, hvor man kan pleje sit selvværd, det tænker jeg er godt givet ud, uanset hvor dygtig og velfungerende man er, fortæller Mette Roesgaard Hansen.