Syv spørgsmål og svar: Hvorfor udebliver besparelsen, når kommunerne lukker skoler?

Skolelukninger er endnu engang kommet på politikernes dagsorden. Få overblikket over de nordjyske skolelukninger.

Kommunerne Vesthimmerland, Thisted og Aalborg har i år vedtaget skolelukninger, dog ikke nær så mange, som der først har været lagt op til.

I Rebild Kommune er der endnu ikke konkrete forslag om skolelukninger, men en analyse peger på, at det bliver nødvendigt.

I Hjørring Kommune blev skolelukningerne taget af bordet igen, men der var ellers lagt op til, at det ville være nødvendigt at lukke én skole.

Seks skoler har i år fået kniven og eleverne må fremover gå på andre skoler:

• Byplanvejens Skole og Tornhøjskolen i Aalborg Kommune
• Ullits, Vester Hornum og Ranum Skole i Vesthimmerland
• Vestervig Skole i Thisted Kommune

I Rebild Kommune peger analysen af området på, at lukning af Bælum, Blenstrup, Haverslev og Øster Hornum vil være nødvendig.

I Hjørring Kommune var der aldrig noget konkret forslag om at lukke skoler, inden debatten blev aflyst igen. Men Tornby, Horne og Lendum blev nævnt.

Aalborg Kommune aflyste lukning af de otte landsbyskoler Bislev, Ellidshøj, Gudumholm, Hou, Nørholm, Sebber, Tylstrup og Ulsted. 

I kommunerne Vesthimmerland og Thisted blev seks skoler bevaret - Gedsted, Vestrup, Bedsted, Koldby, Vesløs og Østerild - men kun så længe skolerne kan holde minimum 75 elever.

Skolelukninger er noget, der med garanti kan få vælgernes sind i kog. "Det vil være katastrofalt", "det er det værste, jeg nogensinde har set" og "det vil lukke vores landsbyer" er nogle af de udsagn, vores journalister har hørt i debatten.

To steder har forældrene allerede meddelt Undervisningsministeriet, at de vil oprette en privatskole, nemlig i Ullits og i Vestervig.

På Byplanvejens Skole i Aalborg har lukningen og sammenlægningen med Seminarieskolen medført masseflugt til andre skoler i området.

Politikerne blev mødt af protester, da de skulle behandle forslaget om at lukke skoler i Vesthimmerlands Kommune. Foto: Henrik Bo

I Aalborg fik Lasse Frimand Jensen i juni overrakt borgmesterkæderne og måtte samtidig møde demonstranter fra otte lukningstruede landsbyskoler. Foto: Martél Andersen

Erhvervsmanden Jørgen Rosenbeck, der er født og opvokset i Blenstrup, vil sætte en imponerende portion penge af hvert år til at sørge for, at der bliver ved med at være skole i byen - uagtet hvad Rebild Kommune har tænkt sig at gøre. Foto: Torben Hansen

Kommunerne kæmper med en presset økonomi og samtidig oplever mange mindre skoler, at elevtallet falder.

Og eftersom prisen pr. elev er højere på de små skoler, kan der være penge at spare ved at samle eleverne på færre, men større enheder.

Inflation og stigende udgifter presser kommuner i hele landet. Aalborg Kommunes børne- og ungeforvaltning skal spare 160 millioner kroner over de næste tre år, Rebild Kommune skal spare 12 millioner på skoleområdet og i Hjørring skal man finde 4,3 millioner på skolerne.

Lukningen af de to byskoler i Aalborg handler dog - ifølge kommunen - ikke om at spare penge, men om at lave et "bæredygtigt skoletilbud".

Måske er en lille skole med faldende elevtal, som en del forældre desuden vælger fra, når de sender deres børn i andre skoler, ikke det bedste tilbud til eleverne.

Det var i hvert fald baggrunden, da skolebestyrelsen på Vester Hornum Skole sidste år meget opsigtsvækkende valgte at anbefale kommunalbestyrelsen i Vesthimmerland, at skolen lukkes.

I Aalborg ville den radikale rådmand Jes Lunde strække sig langt for at landsbyskoler skal bevares, men han sagde også til Nordjyske:

- Hvis elevtallet er så lille, at det begynder at gå ud over kvaliteten af undervisningstilbuddet, er det okay at diskutere det.

Aalborgs rådmand for Børn & Unge, Morten Thiessen (K), ærgrede sig over, at en nødvendig debat om økonomien på skoleområdet blev aflyst, da forslaget om at lukke otte skoler blev taget af bordet:

- Jeg synes, at det er godt, at vi diskuterer, om man for eksempel skal drive skole for mindre end 40 børn, når vi har en hel del andre udfordringer på børn og unge-området.

Børne- og ungerådmand Morten Thiessen. Arkivfoto: Lars Pauli

Jo, ganske mange skoler er blevet lukket i de nordjyske kommuner. Siden kommunalreformen i 2007 er flere end 60 skoler lukket. Ikke blot lagt administrativt sammen med en anden skole, men lukket helt ned, viste en opgørelse, Nordjyske lavede for få år siden. 

Aalborg er faktisk den eneste nordjyske kommune, der ikke har gennemført skolelukninger i større skala i mange år.

Skoleområdet er samlet set ikke blevet billigere, selvom kommunerne har høstet besparelser på at lukke (især) mindre skoler.

I de nordjyske kommuner er udgifterne på området faktisk steget siden kommunalreformen.

Penge, der måtte være sparet, er derfor brugt på noget andet på skoleområdet. I flere kommuner peger man på stærkt stigende udgifter til den dyre specialundervisning, der eksempelvis i gennemsnit koster 280.000 kroner pr. elev om året i Hjørring Kommune, hvor en elev i folkeskolen til sammenligning koster 71.000 kroner.