Brønderslev

Unoder i kirken

Musikalsk underholdning for byens ældre

Lissy og Unoderne sørgede for, at eftermiddagene ikke blev kedelige.
Lissy og Unoderne sørgede for, at eftermiddagene ikke blev kedelige. Foto: Kim Dahl Hansen

BRØNDERSLEV: Sognegården i Brønderslev har i to dage genlydt af unoder. Det var nemlig Lissy og Unoderne, der underholdt.

Og der var masser af unoder indlagt i gruppens optræden, og det betød, at publikum fik brug for lattermusklerne.

Navne Lissy og Unoderne er opstået, fordi Lissy Christiansen er eneste medlem af gruppen, der spiller efter noder. De øvrige medlemmer, Steen Høtoft Larsen, Christian B. Christiansen, Bjarne Jensen og Peter Hinsch spiller alle efter gehør.

Steen Høtoft Larsen magter både sav og rumsterstang, og han optrådte også med et nummer som rocker. Han har et omfattende udvalg af hatte til sin optræden. Der var indlagt en del fællessange, som publikum flittigt sang med på.

Sognepræst Gitte Lykke Andersen læste en historie.

Formand for menighedsrådet, Mogens Juhl Jensen, fortalte om arbejdet i menighedsrådet. Han forsikrede, at nytårsfesterne fortsætter, da de er populære. Men hvor de holdes næste år er ikke afklaret.

Kirken skal nemlig gennemgå en omfattende renovering, som indledes til maj, når konfirmationerne er overstået.

Medarbejdere og en del aktiviteter rykker ud i Brønderslev El-Tekniks lokaler på Håndværkervej, når renoveringsarbejdet går i gang.

Mogens Juhl Jensen glædede sig over, at de frivillige har fået en stor plads i kirken.

- Det er nødvendigt med frivillige, for at kunne gennemføre de mange arrangementer, der er.

Mogens Juhl Jensen lagde ikke skjul på, at præsterne har mange opgaver. Derfor er der også planer om at ansætte en ekstra præst, som menighedsrådet så betaler, for at aflaste præsterne.

- Biskoppen har sagt nej til at betale, så vi arbejder på en løsning, så kirken selv betaler, fortalte Mogens Juhl Jensen.

Ved den ene nytårsfest takkede Signe Ibsen de mange frivillige, der er med til at arrangere nytårsfester og andre aktiviteter i kirken.

Tilstrømningen til festerne er så stor, at det er nødvendigt at holde arrangementet over to dage.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden