Værsgo': Pizza til alle
Nordjyderne gerne vil ud og spise ægte italiensk mad med deres familier
Efter 12 år er der igen pizza på menuen på Aalborgs italienske Ristorante SanGiovanni. Hovedrestauranten på hjørnet af Vesterbro og Vingårdsgade er omdannet til trattoria. Gourmetgæsterne er sendt i vinkælderen til La Cantina, som åbnede i januar. Åbningen af trattoriaet markeres i dag med fri adgang til pizzabuffeten, og alle interesserede har mulighed for både at smage og se de nye omgivelser. Væggene er malet mørkegrønne og pyntet med gamle italienske vin- og spiritusplakater. Der er kommet ternede duge på bordene, ligesom køkkenet har fået en overhaling, og der er installeret det, man betegner som verdens bedste pizzaovn. Med det nye tilbud har Mikele og faderen, Giovanni Volpi, valgt at investere sig ud af krisen, hvor flere restauranter vånder sig. Det er 24 år siden, Giovanni Volpi åbnede SanGiovanni, og der var pizza på menukortet indtil årtusindskiftet. - Vi fornemmer, at nordjyderne gerne vil ud og spise ægte italiensk mad med deres familier, men også at pengene specielt blandt erhvervskunderne ikke længere sidder så løst som tidligere, siger Mikele Volpi. I trattoriaet, som er familierestauranten, tilbyder man ærlig mad på rimelig tid til rimelige penge, mens La Cantina er for dem, der vil nyder hele aftenen med en tre-otte retters gourmetmenu. Som sidste del af renoveringen forestår take away udsalget A Casa, som ventes at kunne åbne i maj/juni.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.