Valentinsdag - en dag med flere forklaringer

En del af baggrunden bag Valentinsdag kan måske findes i det antikke Rom.

Romerne havde rigtig mange festdage og i foråret lå der en del - bl.a. festdagen for Juno, hjemmets og den hjemlige kærligheds gudinde - et navn, der i øvrigt også betyder måneden juni.

Umiddelbart efter denne dag fulgte Lupercalie-festen, der lå i midten af februar. Denne fest indeholdt bl.a. en skik, der minder om de østdanske gadelamsgilder - altså ungdomsgilder. Denne skik gik ud på, at der var lodtrækning mellem de unge, ugifte kvinder og mænd, der så blev parret sammen to og to. Skikken skal dog ikke forstås sådan, at man fik en egentlig kæreste ved lodtrækningen. Der var snarere tale om en slags cermoniel partner for det kommende år.

Lodtrækning og gaver

Også i Storbritannien var dagen forbundet med lodtrækning - ihvertfald i 1600-tallet. Samuel Pepys, som skrev dagbog, omtaler f.eks. at en bestemt kvinde har "trukket" ham som Valentine, og at han derfor er forpligtet til at give hende en gave.

Her kunne både gifte og ugifte tilsyneladende deltage i denne lodtrækning, og det betyder, at skikkens romantiske undertoner svækkes. Også i Skotland kendte man til en sådan lodtrækning, og i visse egne skulle deltagerne bringe sedlen med den udtruknes navn til hans eller hendes hus. Her kunne deltageren kræve sin lille gave, f.eks. et æble eller andre småting.

Der er dog også eksempler på langt mere kostbare gaver og på andre måder at finde sin Valentine på. Nogle steder blev den første person - af modsat køn - man fæstnede sine øjne på - på Valentinsdag ens Valentine.

Kilder: Bl.a. Wikipedia og Dansk historisk fællesråd