VEB: Mere homogen trup
Vendsyssel Elite Badminton vil spille med i den sjove ende
FREDERIKSHAVN: Tirsdag aften klokken 19 åbner Vendsyssel Elite Badminton (VEB) den nye sæson i Badmintonligaen med en hjemmekamp i Arena Nord mod Solrød Strand Badmintonklub.
I sidste sæson måtte vendelboerne kæmpe for at bevare klubbens ligastatus i kvalifikationsspillet, og det skuffende grundspil kan tydeligt aflæses på den nye spillertrup, som skal indfri målet om en plads i kvartfinalerne.
Peter Mikkelsen, Ville Lång, Zvonimir Durkinjak og Marie Haugen er de eneste gengangere i VEB-truppen sammenlignet med sidste sæson.
Ind er kommet spillende træner Camilla Sørensen, Kati Tolmoff, Josephine van Zaane, Maria Helsbøl, Lasse Mølhede og Jonatan Nordh.
- Vores trup er blevet mange procent bedre. Det skal afspejle sig i en plads blandt de otte øverste, men det kræver også, at vi er skadesfri, siger klubbens formand, Jan R. Jensen.
Formanden håber, at vendelboerne kan vise et højt niveau fra start, og truppen er skadesfri til premieren.
- Vi har fået flere danskere og skandinaver ind, og det er en mere homogen trup med spillere, der træner rigtig meget. Jeg har store forhåbninger, siger Jan R. Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.