Vendsyssel Elite Badminton

VEB missede finalen

For andet år i træk blev semifinalen endestationen

14
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Billeder fra Skagen Sportscenter, hvor Vendsyssel Elite Badminton mødte Team Skælskør Slagelse i DM semifinale i badminton.Foto: Martin Damgård

BADMINTON:Vendsyssel Elite Badminton missede for andet år i træk DM-finalen.

Efter 3-3 i den første af to semifinaler mod Team Skælskør/Slagelse (TSS) tabte nordjyderne torsdag aften andegildet med 2-4 i Skagen Sportscenter.

Vendsyssel bragte sig på 1-0 med den ventede sejr i mixeddouble, hvor Lasse Mølhede og Cheryl Seinen gjorde kort proces mod Scott Evans og Camilla Juhler Kristensen. Det skete med cifrene 21-15, 21-12.

I første herresingle pressede Vendsyssels Raul Must Skælskør-favortitten Marc Caljouw, der holdt boldene sikkert i gang og lod Must lave både spektatulære vinderslag og fejl. Det blev gæsternes dieselmoter, der nappede en sejr på 21-19, 22-20 i en intens og velspillet kamp.

Dermed havde TSS udlignet til 1-1 i holdkampen.

I næste kamp ventede opgøret, som hjemmeholdet på forhånd havde udnævnt til nøglekampen. Nemlig herredoublen mellem Vendsyssel-duoen Jacco Arends/Zvonimir Durkinjak og gæsternes Kim Astrup Sørensen og Søren Gravholt.

Det blev nøjagtig så tæt som forventet, men gæsterne havde lige det sidste og vandt 19-21, 21-19, 21-16.

På den anden bane havde Vendsyssels Victor Svendsen ikke de store problemer mod Kalle Koljonen, som han besejrede med 24-22, 21-16.

Dermed var stillingen i holdkampen 2-2.

I damesinglen havde Vendsyssels sejrsvante Beiwen Zhang svære problemer med at få sit spillet til at fungere mod OL-guldvinderen fra Rio, Carolina Marin.

Zhang tabte første sæt hele 8-21, og selvom hun var bedre med i andet sæt, blev det aldrig spændende. Marin vandt sættet 21-18.

Det var nu op til Vendsyssels undertippede damedouble med Clara Nistad og Emma Wengberg at holde hjemmeholdet inde i kampen.

De to svenskere startede forrygende mod Line Kjærsfeldt og Selina Piek og vandt første sæt 21-12.

Efterhånden fik gæsterne dog arbejdet sig ind i kampen, og de vandt de efterfølgende to sæt 21-13, 21-16.

Og dermed vandt TSS holdkampen 4-2.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst