Vejen banet for ben til Henning G.
Kun Venstre og Konservative imod nye regler for, hvordan byrådet udpeger medlemmer til bl.a. bestyrelsen for lufthavn og havn.
Venstre og Konservative kommer i mindretal, når Aalborg Byråd nu skal forholde sig til, om byrådet i fremtiden vil kunne stå frit med hensyn til, hvilke repræsentanter der udpeges til diverse hverv. Øvrige partier er for. Det betyder, at Aalborg Havn kommer til at ændre sine vedtægter, således at det ikke er givet, at det er borgmesteren, der indtager formandsstolen. Kun Venstre og De Konservative var nemlig imod, da magistraten og gruppeformændene i går godkendte borgmesterforvaltningens indstilling til byrådet. Givtigt I teorien betyder det, at Aalborgs nuværende borgmester, Henning G. Jensen, kan bevare to givtige indtægtsposter, efter at han er blevet forhenværende, som han bliver med udgangen af 2013. Som tidligere meddelt genopstiller han ikke til kommende kommunalvalg. I Aalborg Havns vedtægter står i øjeblikket direkte, at formanden skal være den fungerende borgmester. For Aalborg Lufthavn gælder lidt andre regler. Her hedder det, at Aalborg Byråd udpeger otte repræsentanter til repræsentantskabet. Tre skal være byrådsmedlemmer, tre med interesse for lufthavnen samt to medarbejderrepræsentanter. Repræsentantskabet konstituerer sig med formand og næstformand. Byrådet vil stå frit Af sagsfremstillingen til magistratsmødet hed det blandt andet: - Selv om vedtægterne ændres, er der intet i vejen for, at byrådet fortsat udpeger byrådsmedlemmer, rådmand og borgmester til hvervene i det omfang, det ønskes. Men byrådet vil stå frit. De berørte Henvendelse om vedtægtsændring vil, hvis det vedtages, skulle sendes til en række udvalg, hvortil byrådets udpeger repræsentanter. De er: Aalborg Lufthavn a.m.b.a. (repræsentantskabet). NOVI Ejendomsfond (borgmester og rådmand for teknik og miljø). Aalborg Havn A/S (borgmester formand) I forbindelse med byrådets konstituering udpeges formanden for havnens bestyrelse. Juel Rysensteens Legat (Socialudvalgsmedlem). Komiteen for bygningspræmiering i Aalborg (rådmand teknik og miljø). Aalborg Produktionsskole (byrådsmedlem). Kildehuset, Fountain House i Aalborg (socialudvalgsmedlem). Elitesport Aalborg (rådmand skole- og kultur). Ungdomsskolebestyrelsen (3 byrådsmedlemmer). Aalborg Kommunes Kunstfond (rådmand skole- og kultur). Aalborg Teater (borgmester eller rådmand for skole- og kultur). KamillianerGaardens Hospice (byrådsmedlem). Uddannelsesrådet (3 byrådsmedlemmer). Limfjordsrådet (1-2 byrådsmedlemmer fortrinsvis fra teknik og miljøudvalget). Nordjyllands Trafikselskab, repræsentantskabet (byrådsmedlem). Nordjyllands Trafikselskab, bestyrelsen (byrådsmedlem). I/S Mokana (3 byrådsmedlemmer). I/S Reno Nord (8 byrådsmedlemmer). I/S Reno Vest (2 byrådsmedlemmer). Aalborg Forsyning Holding A/S (medlemmerne af forsyningsudvalget) Ændres til formændene for Aalborg Forsyning Kloak A/S og Aalborg Forsyning Vand A/S skal være medlemmer. Aalborg Forsyning Kloak A/S (3 medlemmer af forsyningsudvalget) Ændres til 1 medlem fra forsyningsudvalget. Aalborg Forsyning Vand A/S (3 medlemmer af forsyningsudvalget) Ændres til 1 medlem fra forsyningsudvalget. Aalborg Forsyning Vand Entreprise A/S (3 medlemmer af forsyningsudvalget) Ændres til 1 medlem fra forsyningsudvalget. Aalborg Forsyning Service A/S (Medlemmerne af forsyningsudvalget) Ændres til 1 medlem fra forsyningsudvalget. Energicenter Aalborg Entreprise A/S Ændres til 1 medlem fra forsyningsudvalget
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.