Vendssyssel vandt nordjysk duel
Erik Rasmussens tropper testsejrede mod AaB’s reserver
Opdateret kl. 17:09
AALBORG: Erik Rasmussen synede tirsdag for første gang sine spillere i rollen som cheftræner i Vendsyssel FF. Debuten kastede en sejr på 3-0 af sig.
- Vi spillede en fremragende kamp i dag. Vi var virkelig godt kørende, siger Erik Rasmussen.
Hjørringenserne gæstede Hornevej i Aalborg Øst, hvor AaB’s ligareserver med blandt andre Patrick Kristensen, Thomas Enevoldsen og Casper Sloth på holdkortet tog imod.
De kunne dog ikke gøre noget ved, at tirsdagens udehold udnyttede tre opspilsfejl i AaB-reservernes forsvar.
- Vi var jo overmatchede. Ude på banen var det lige med boldbesiddelsen, men Vendsyssel scorede tre fine mål på omstillinger. Vi gjorde ikke tingene færdige, siger AaB-assistenttræneren Jacob Friis.
I træningskampen trak gæsterne fra i kampens første halvleg. 1. divisionsholdet gik til pause foran med 2-0, efter nytilkomne Ninos Gouriye nettede, og boksspilleren Tiago de Leonco øgede til 2-0.
Efter pausen slog Thomas Dalgaard så dominansen fast med sit mål til slutresultatet.