Vendsyssel Håndbold

Vendsyssel Håndbold slagne hjem fra Ringsted

Der var aldrig den store tvivl om udfaldet, da TMS Ringsted tog en storsejr hjemme mod Vendsyssel

Jakob Voldby måtte se sit mandskab løbe ind i lidt af en øretæve ude mod TMS Ringsted. Arkivfoto: Lars Pauli
Jakob Voldby måtte se sit mandskab løbe ind i lidt af en øretæve ude mod TMS Ringsted. Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret 12. marts 2018 kl. 07:40

HÅNDBOLD: Vendsyssel Håndbold løb ind i lidt af en øretæve, da håndboldkvinderne lørdag eftermiddag var på besøg hos TMS Ringsted i 1. Division. 34-19 lød slutresultatet på.

Allerede ved pausesignalet så det skidt ud for nordjyderne, da der stod 17-10 på måltavlen, og det lykkedes altså ikke for Jakob Voldbys tropper at få vendt tingene i den sidste halve time.

Ida Andersen, Pernille Brandenborg og Anna Lillesø noterede sig alle for fire scoringer i opgøret.

Nederlaget betyder, at Vendsyssel Håndbold bliver liggende på 1. divisions 10. plads, hvor der med to point ellers havde været mulighed for at kravle forbi Bjerringbro på 9. pladsen.

Vendsyssel Håndbolds næste opgave i 1. division er næste lørdag, hvor Lyngby gæster Hirtshals Idrætscenter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden