Venstre og DF ude af budgetforhandlinger
Venstre og DF vil ikke være med til skolelukninger i Hjørring
HJØRRING: Venstre og Dansk Folkeparti mener ikke, at flertalsgruppens, den såkaldte 20-mandsgruppes, udspil kan danne grundlag for videre forhandlinger om budgettet 2015 - 2018.
Derfor trækker de to partier sig fra videre forhandlinger om budgettet. Venstre og Dansk Folkeparti kommer i en pressemeddelelse med en række bemærkninger til sammenbruddet i forhandlingerne.
Blandt andet kan de ikke acceptere lukning af skoler og dagsinstitutioner på det foreliggende beslutningsgrundlag i 2015. Venstre og DF mener ikke, at der har været en en ordentlig proces med inddragelse af borgerne og medarbejderne i de berørte områder, inden der tages stilling til skolestrukturen i Hjørring by såvel som landdistrikterne.
Venstre og Dansk Folkeparti tror heller ikke på de fremlagte beregningers robusthed og forudsætninger.
Partierne mener desuden, at at konkurrenceudsættelse - udbud - ikke kun skal være et middel på ældreområdet, men på alle områder hvor det er muligt.
Socialdemokraterne, Lokallisten, SF og Konservative forhandler videre med henblik på at fremlægge deres eget ændringsforslag til budgettet på fredag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.