Verden er kompleks

En af de mere forunderlige - eller bare underlige - diskussioner efter årets meget spredte 1. maj-arrangementer har levet sit helt eget liv i flere af de mange ekkokamre på de såkaldte sociale netværk.

1. maj kunne have være brugt til så meget og væsentligt mere konstruktivt og med større perspektiver for fremtiden - men for nogle endte med at handle om sangeren Pernille Rosendahl.

For var det egentlig i orden, at hun blev engageret til at synge sin meget personlige udlægning af arbejdersangen over dem alle, Oskar Hansens ”Når jeg er et rødt flag smælde”, i forbindelse med en livestream-koncert, arrangeret af Fagbevægelsens Hovedorganisation?

På Twitter har en Mikkel Storgaard i hvert fald ladet sig hidse op til at skrive:

”Det er, som om I slet ikke kan sætte jer ind i, hvor provokerende det er at stå som helt almindeligt fagforeningsmedlem til et 1. maj-arrangement og blive besunget af en, der praktisk talt er gift med en af de politikere, som har gjort allermest for at ødelægge dit arbejde”.

Ophidselsen - der også bliver delt af andre - viser sig at hænge sammen med, at Pernille Rosendahl privat er kæreste med folketingsmedlem Kristian Jensen, der indtil august også var næstformand for Venstre.

Forargelsen over at hyre den helt åbenlyst talentfulde Pernille Rosendahl må bunde i en formodning om, at den ene person i et par umuligt kan være dybt involveret i et politisk parti - uden at den anden har det på nøjagtigt samme måde. Og i nøjagtigt samme parti. Og med nøjagtigt samme holdninger.

Ironisk nok minder det om et af argumenterne for ikke at lade kvinder få stemmeret i 1915 - for hvad ville det ikke betyde (også for husfredens skyld), hvis kvinden i et par kunne finde på ikke at stemme på samme parti som manden?

Befriende nok har det tidligere folketingsmedlem Pelle Dragsted (EL) blandet sig i debatten:

”At opfatte kvinder som nogen, der repræsenterer eller skal stå til ansvar for deres kæresters eller ægtefælles holdninger, er udtryk for et nedtur old school patriarkalsk kvindesyn. Punktum”.

Og ellers er Pernille Rosendahl lykkeligvis - midt i en virkeligheden dybt kvindenedgørende voksenmobning - modig nok til at slå fast:

”Er det så svært at forstå, at jeg har min egen holdning? Jeg har siddet seks år i en fagforeningsbestyrelse og fejret 1. maj, siden jeg flyttede til København og kom med i Savage Rose. Jeg er datter af en Venstre-mand og en rødstrømpe. Kunne det tænkes, at verden er kompleks og forunderlig?”.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.