socialt medie

Fire dræbt af brandvarmt vand i indkøbscenter i Moskva

Varmt eller kogende vand har kostet fire livet og givet mange andre brandsår i et indkøbscenter i Moskva.

En redder hjælper en kvinde, der er kommet til skade i indkøbscentret Vremena Goda i Moskva lørdag, hvor et rør med kogende eller meget varmt vand er sprunget.
En redder hjælper en kvinde, der er kommet til skade i indkøbscentret Vremena Goda i Moskva lørdag, hvor et rør med kogende eller meget varmt vand er sprunget. Alexander Paramoshin/Reuters

Opdateret kl. 18:05

Fire mennesker er døde i et indkøbscenter i Ruslands hovedstad, Moskva, lørdag, efter at et vandrør med kogende eller i alle tilfælde meget varmt vand er sprunget.

Det oplyser redningsmandskab og byens borgmester ifølge nyhedsbureauerne Reuters og Tass.

Ifølge Tass var alle fire dødsofre ansat i en fødevareforretning i indkøbscentret.

Det var tilsyneladende i den forretning, at røret med det skoldhede vand sprang.

Adskillige mennesker er kvæstet, mange af dem med brandsår fra det varme vand.

Videoer på sociale medier viser vand, der flyder hen over gulvene i indkøbscentret, og damp der står ud af en åben dør.

Andre videoer viser et antal ambulancer holde udenfor indkøbscentret, Vremena Goda.

- Der er sårede med forbrændinger, skriver borgmester Sergej Sobjanin på beskedtjenesten Telegram.

- Vi yder lægehjælp til alle ofrene.

Ifølge russiske medier er mellem 50 og 70 personer kommet til skade. Mange af dem måtte til den nærmeste skadestue for at få lægebehandling.

Vremena Goda åbnede i 2007. Der er over 150 forretninger i centret.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden