Ekspert: Derfor rasler Putin med sablen

Analytiker Jacob Kaarsbo ser mest af alt Putins tale til Rusland som et forsøg på at presse Vesten til at opgive støtten til Ukraine

Ruslands præsident Putin forsøger at presse Vesten til at opgive støtten til Ukraine, mener Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa. F <i>oto: SPUTNIK/Ritzau Scanpix</i>

Ruslands præsident Putin forsøger at presse Vesten til at opgive støtten til Ukraine, mener Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa. F oto: SPUTNIK/Ritzau Scanpix

RUSLAND:Det går ikke rigtig godt for Rusland i krigen i Ukraine. Faktisk ret skidt, og som en konsekvens af det, begynder Rusland nu at mobilisere dele af deres reservestyrker. Spørgsmålet er bare, hvad Rusland egentlig har at gøre godt med, når det kommer til stykket - og vil det gøre nogen forskel på kort og lidt længere sigt i den russisk-ukrainske krig?

Jacob Kaarsbo er senioranalytiker i Tænketanken Europa, og har tidligere været ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste i 15 år som blandt andet analytiker, og den korte udlægning af hans svar på spørgsmålet er et nej - mere om det senere. For Kaarsbo ser mest Putins udspil som en politisk presbold.

Senioranalytiker Jacob Kaarsbo, Tænketanken Europa. <i>Foto: Lars E</i>

Senioranalytiker Jacob Kaarsbo, Tænketanken Europa. Foto: Lars E

- Det er et forsøg på at eskalere politisk i forhold til Vesten. Man vil forsøge at få os til at lade være med at støtte Ukraine ved i første omgang at true med, at der bliver sendt mange flere soldater, det bliver endnu dyrere, vi kommer til at fryse - og vi kan ikke vinde det alligevel, for Putin og Rusland vil tage det til den bitre ende.

- Det er et forsøg på at true os, lyder det fra Jacob Kaarsbo.

Og så tilbage til spørgsmålet fra indledningen og det længere svar fra Jacob Kaarsbo. For han har som sagt svært ved at se, at det skulle gavne Ruslands muligheder i krigen i Ukraine at genindkalde nogle reservister, der engang har aftjent en russisk værnepligt.

- Jeg er skeptisk i forhold til, hvad de egentlig kan opnå med det. Der er ikke længere en træningsstruktur i det russiske militær, den blev opløst i 1990erne - man har ikke rigtig kapaciteten til at få flere 100.000 mand ind. Heller ikke selv om det er nogen, der har været soldater før, siger Jacob Kaarsbo.

For det kræver blandt andet tid at opstille en ny hær bygget af reservister. I hvert fald hvis det skal gøres på en måde, der efterlader de indkaldte mænd med bare en minimal chance for at overleve på en moderne slagmark. De skal trænes både som enkeltmand og sammensættes til enheder, der også skal trænes som hele enheder.

Udover tid skal der også være befalingsmænd og officerer til at træne og lede de nye gamle soldater, og det personel er der altså ikke. Og alle de nyindkaldte soldater skal også have noget udrustning - uniformer og våben.

- Det er svært at se, at de kan få det til at virke, siger Jacob Kaarsbo.

Ser man på Ruslands ageren indtil nu, så er der heller ikke meget, der peger på, at nye soldater - hvad enten de er frivillige eller som nu reservister - ligefrem bliver overuddannet, inden de bliver kastet ind i kampen ved frontlinjerne.

- Rusland er villige til at sende nogen i krig, som vi bestemt ikke ville sende i krig fra vestlig side. Det har de allerede gjort.

- Det seneste eksempel er den her 3. Armé, som ikke blev til en hel armé men snarere til en  - meget lille - division. Den blev sat ind i den sydlige del af landet (Ukraine) her i slutningen af august, og det er soldater, der har fået noget træning og kan betjene våben, men som sådan ikke er trænet til at føre krig.

- Så det er vel det, man kan kalde kødhakkeren, som man er villige til at smide mennesker ned i - og det er  desværre det, der fortsætter, siger Jacob Kaarsbo.

Den globalt orienterede middelklasse i de store byer i specielt det vestlige Rusland har indtil nu haft forhodlsvis let ved at lade som om, at krigen i Ukraine ikke eksisterer. Putins delvise mobilisering bringer døden i Ukraine tættere på. <i>Foto: Alexander Nemenov/AFP/Ritzau Scanpix</i>

Den globalt orienterede middelklasse i de store byer i specielt det vestlige Rusland har indtil nu haft forhodlsvis let ved at lade som om, at krigen i Ukraine ikke eksisterer. Putins delvise mobilisering bringer døden i Ukraine tættere på. Foto: Alexander Nemenov/AFP/Ritzau Scanpix

Derudover er der hele spørgsmålet om, hvordan Ruslands delvise mobilisering bliver modtaget i Rusland. Her har i hvert fald middelklassen i de større byer i det vestlige Rusland kunnet lukke øjnene for Putins "Specielle militære operation" og leve som om, at Rusland ikke er i krig.

Det bliver sværere, når forsvaret begynder at trække på dem, der engang har været soldater - hvilket er en af grundene til, at Putin har været tilbageholdende med at kalde krigen i Ukraine for en krig og sætte gang i en mobilisering.

- Nu er det en delvis mobilisering, og jeg vil tro, at man stadig prøver at holde det væk fra de store byer og gøre det ude i randområderne, siger Jacob Kaarsbo, der altså ikke tror, at den delvise mobilisering, russerne nu går i gang med, kan vende krigslykken i Ukraine. 

Men døden i Ukraine rykker lidt tættere på, også for middelklassen i fx Moskva og Skt. Petersborg, og det bliver givetvis svært for Putin og det russiske styre at overbevise den om, at det er nogen rigtig god idé.

Ukrainske soldater i byen Kupjansk, der er et vigtigt jernbaneknudepunkt i Kharkiv Oblast. <i>Foto: Ukrainian Presidential Press Service/Reuters/Ritzau Scanpix</i>

Ukrainske soldater i byen Kupjansk, der er et vigtigt jernbaneknudepunkt i Kharkiv Oblast. Foto: Ukrainian Presidential Press Service/Reuters/Ritzau Scanpix

For endnu en gang at vende tilbage til indledningen, så går det ikke godt for russerne i Ukraine. 5. september brød ukrainerne igennem russernes linjer omkring byen Balaklija sydøst for Kharkiv i det, der umiddelbart lignede et opportunistisk mindre angreb - men som i løbet af den efterfølgende uge udviklede sig til et egentlig kollaps for russerne på det afsnit af fronten, efterhånden som de ukrainske styrker trængte længere og længere ind bag deres linjer.

Russiske styrker flygtede over hals og hoved og efterlod nærmest absurde mængder ammunition og funktionsdygtigt materiel, blandt andet en af den russiske hærs juveler, en T-90M kampvogn.

Hvor meget af Ukraine russerne blev drevet på flugt fra, kan ses på kortene fra Institute for the Study of Wars fra henholdsvis 5. og 20. september.

Samtidig vinder Ukraine også terræn i den sydlige del af landet, hvor den ukrainske hær trænger langsomt frem mod havnebyen Kherson. Dybest set har ukrainerne ikke travlt med at indtage byen, der ligger på floden Dnipros højre bred, for de tre broer over floden, som russerne har adgang til, er blevet ødelagt, og de anslået omkring 20.000 russiske soldater, der befinder sig på den for dem forkerte side af floden, er reelt afskåret fra at blive forsynet i tilstrækkelig grad.

Det eneste sted, russerne muligvis vinder en smule terræn, er omkring Donetsk.

Så det er med det udgangspunkt, at Putin nu vil smide flere soldater ind på slagmarken - og samtidig endnu en gang truer med sine atomvåben.

- Alt det her et forsøg på at få os til at blinke. Ved at indkalde reservister, sige at krigen vil fortsætte - det er et forsøg på at få os til at trække støtten til Ukraine.

- Når Putin snakker om atomvåben og de skrækkelige våben, som Rusland har, så er det alt sammen et forsøg på at presse os. Han ved godt, at bruger han atomvåben, så fører det til hans eget exit. Det kan han ikke overleve.

- Atomvåben ... de kan ikke bruges til at vinde en krig med. Det er et forsøg på at true os til ikke at støtte Ukraine, siger Jacob Kaarsbo.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.