Vesterbro: Trafikken gik fra slem til værre
Ændringer virkede ikke som ventet, så nu bliver vognbaner delvist som før
AALBORG: I forventning om at få trafikken til at glide lettere på Vesterbro ændrede Aalborg Kommune i juli sidste år reglerne for bilers placering i vognbanerne på stærkt trafikerede gade, men effekten udeblev, og derfor vælger kommunen nu deltvist at vende tilbage til den tidligere regulering af trafikken.
- Det har haft den fuldstændig modsatte effekt, trafikken glider langsommere end før, siger by- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S).
Ændringerne sidste år bestod i primært to ting:
Det inderste af de to venstresvingspor på Hasserisvej blev forbeholdt busser, så personbiler og andre køretøjer på vej ind på Vesterbro måtte holde sig til yderste spor.
Bilister nordpå ad Vesterbro skulle flette sammen allerede ud for Kirkegårdsgade og ikke som hidtil kort før Vingårdsgade.
Følgen af ændringen var, at højre nordgående spor fra Kirkegårdsgade var forbeholdt biler, der enten skulle til højre ad Vingårdsgade eller Prinsensgade. Bilister, der skulle ligeud, måtte i sagens natur holde sig i venstre spor.
Rådmand: Vi ændrer afmærkninger
Motivet med ændringerne var at flytte kødannelserne væk fra Vesterbro nord for viadukten og steder hen, hvor der bedre var plads til dem, og hvor de ikke er til gene for den øvrige trafik. Konkret ville det sige Hasserisgade og Vesterbro ved Aalborg Kongres og Kulturcenter.
Ændringerne på selve Vesterbro har imidlertid vist sig ikke at have den ønskede effekt, som nævnt snarere tværtimod.
- Det er ikke er et indgreb, forvaltningen har høstet ros for, så vi går hurtigst muligt i gang med at ændre afmærkning og skiltning, siger rådmanden, der ikke kan sætte præcis dato på ændringen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.