Ildebrand

Brand på virksomhed i Aars bredte sig til silo

Branden opstod i et produktionsanlæg, men nåede at sprede sig til en nærliggende stålsilo


Opdateret kl. 21:43

AARS: Et produktionsanlæg på foderstofvirksomheden DLG på Birkevej i Aars blev torsdag sidst på eftermiddagen så varmt, at det var årsag til en større brand. Det oplyser indsatsleder Klavs Bojsen fra Nordjyllands Beredskab.

Indsatslederen fortæller, at det var en skorsten forbundet med en udblæsning, som blev overophedet og dermed satte ild til tagkonstruktionen.

- Det er en stor bygning, og der var ild, da vi ankom til virksomheden, siger indsatslederen, som glæder sig over, at beredskabet blev tilkaldt hurtigt. 

Branden skulle ikke have udviklet sig mange minutter mere, før den var blevet til en meget stor tagbrand.

- Taget var gennembrændt, fortæller Klavs Bojsen. 

Efter at have fået styr på branden i produktionsbygningen, troede brandfolkene, at slukningsarbejdet snart var overstået.  

Men en kontrol af de store stålsiloer, der ligger tæt op ad produktionsbygningen viste, at varmen fra branden var årsag til en silobrand.

- Så vi måtte tømme et par siloer med måske 40 ton korn i hver, fortæller indsatslederen.

I alt var cirka 10 brandfolk fra Aars og Farsø involveret i slukningen af branden. 

Efter et par timers arbejde, var branden slået ned, og brandfolkene kunne returnere til stationen. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden