Først tog Olav initiativ til en landsbylæge - nu laver han ny nordjysk højskole
Ranum Efterskole etablerer højskole i 2024
Opdateret kl. 16:59
RANUM: Forleden tog efterskolen i Ranum initiativ til at oprette en ny lægeklinik i byen - og nu tager skolen så endnu et nyt initiativ i vesthimmerlandske femte største by: Oprettelse af en helt ny højskole.
Håbet er ifølge lederen af efterskolen, Olav Storm, omkring 60-80 elever, når højskolen etableres i foråret 2024.
- Og hvis det går som vi håber og tror, så er højskolen i fuld drift fra 2025, siger Olav Storm til Nordjyske.
Ranumhus
Placeringen er endnu ikke 100 procent fast, men ifølge Olav Storm påtænkes højskolen indrettet i "Ranumhus" - en bygning nord i byen, der allerede er godkendt til at indeholde højskole, og som efterskolen disponerer over.
Dog ligger det fast, at en del af højskolen med sikkerhed kommer til at blive ombord på skibet Oceans of Hope.
- Ranum Efterskole College har tidligere forsøgt at etablere et sejlende forløb i 2015, men fandt desværre ikke den gang et egnet skib. Det ser nu ud til at lykkes i samarbejde med Oceans of Hope, fortæller Olav Storm.
Højskolen kommer til at hedde "Ranum Højskole" og bliver blandt andet målrettet unge, som har lyst til at gøre en forskel ombord på et skib.
- Efterskolen indgår formelt samarbejde med organisationen Oceans of Hope organisationen om højskoleprojektet fra foråret 2024, og den del tager udgangspunkt i Ranum Efterskole Colleges mange maritime og marinbiologiske aktiviteter, fortæller Olav Storm.
- Oceans of Hope Højskole er et nyt initiativ fra Oceans of Hope.
- Stifter, læge og sømand Mikkel Anthonisen, sejlede fra juni 2014 til november 2015 jorden rundt med en aktiv besætning af mennesker med sygdommen sklerose og siden da hvert år på lange sommertogter med samme målgruppe.
- Det stærke fællesskab ombord giver tro på sig selv og livet, mening og håb.
- Med Oceans of Hope Højskole tilbydes dette nu til alle, og ikke kun skleroseramte, i form af et maritimt højskolekursus til eksisterende højskoler, der har en sejlerlinje i forvejen.
Højskoleeleverne bliver gaster ombord på sejlskibet Oceans Of Hope.
I en køjeseng
Mikkel Anthonisen, der er leder af Oceans Of Hope, glæder sig over det nye højskolesamarbejde med efterskolen i Ranum, der er landets tredje største efterskole med omkring 500 elever.
Han har gennem 10 år haft Oceans Of Hope-båden, der henvender sig til alle over 18 år, som har mod på at sove i en køjeseng ombord på en båd - og som tør sejle ud i verden og ind i livet.
- Oceans of Hope sejlede for knap 10 år siden jorden rundt med en besætning af mennesker med sklerose. Vi så, hvordan rejsen og fællesskabet ombord fik folk til at genvinde troen på sig selv og livet - og hvad, der er muligt, hvis bare vi gør det sammen.
- Vi har på vores sejladser set, hvordan mennesker med sklerose så at sige rejser sig op, genvinder fornyet stærk identitet samt tro på sig selv og livet. Nogle har endda fået deres gamle job tilbage, som de ellers havde forladt på grund af sklerose, siger Mikkel Anthonisen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.