Politi

Indbrudsbølge i haveforening: Fire kolonihaver ramt

Fire kolonihaveejere har fået sig en uheldig overraskelse

Et kolonihaveområde i Himmerland har oplevet en indbrudsbølge. Arkivfoto.
Et kolonihaveområde i Himmerland har oplevet en indbrudsbølge. Arkivfoto. Scanpix Denmark

AARS: En række kolonihaver i Aars Haveforening er over en kortere periode blevet udsat for indbrud.

Der er tale om fire kolonihaver, hvor indbrudstyvene blandt andet har stjålet dunke fyldt med benzin. Indbruddene er sket i perioden fra onsdag 10. november til fredag 19. november.

Derudover har indbrudstyvene i en af kolonihaverne drukket ejernes sodavand og hældt opvaskemiddel ud over gulvet.

Politiet har forsøgt at sikre dna fra gerningsstederne, og de forventer, at de løbende vil modtage flere anmeldelser fra området.

- Det kan godt være, der kommer flere anmeldelser, efterhånden som folk tager ud til deres kolonihave, udtaler Mikkel Brygmann fra Nordjyllands Politi.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden