- Hvorfor er der ingen, der hjælper farmor?

Det ene lig efter det andet kommer frem fra murbrokkerne på de videoer, Mohammed Dado modtager fra sin familie i Syrien

Dødstallet er nu over 15.000. <i>Foto: Bakr Alkasem/AFP/Ritzau Scanpix</i>

Dødstallet er nu over 15.000. Foto: Bakr Alkasem/AFP/Ritzau Scanpix

HOBRO:- Min farmor sidder i telt i Syrien og fryser. Hvorfor er der ingen, som hjælper hende? Er det kun Tyrkiet, der skal have hjælp?

23-årige Mohammed Dado fra Hobro kigger fortvivlet på sin telefon. 

Han har lige modtaget en video fra sin familie i det jordskælvsramte Afrin i det nordlige Syrien. 

Afrin er en by og et distrikt i provinsen Aleppo i Syrien. Distriktet Afrin omfatter byen med 36.562 indbyggere og 366 omkringliggende landsbyer. 

I er telt sidder både hans farmor Amina Tambal, og farfaren, som også hedder Mohammed Dado. De fryser i det lille interimistiske telt lavet af en presenning. Et lille bål knitrer i et mislykket forsøg på at holde dem og en anden flok andre syrere varme. 

23-årige Mohammed Dado fra Hobro kigger fortvivlet på sin telefon. <i>Privatfoto</i>

23-årige Mohammed Dado fra Hobro kigger fortvivlet på sin telefon. Privatfoto

Alle er ramt af de store ødelæggelser efter jordskælvet i den nordlige del af landet, der grænser op til Tyrkiet.

- Farmor og farfar tør ikke være i deres hus. Hele den ene side er ødelagt, men de er heldigvis ikke kommet til skade, siger Mohammed Dado, der til gengæld på sin telefon kan se, at mange andre familier i Afrin ikke har været så heldige. 

Det ene lig efter det andet kommer frem fra murbrokkerne på de videoer, han modtager fra sin familie.

De tre syriske drenge bruger i disse dage deres mobiltelefoner ekstra meget for at være i kontakt med deres syriske familier i det jordskælvsramte område. <i>Privatfoto</i>

De tre syriske drenge bruger i disse dage deres mobiltelefoner ekstra meget for at være i kontakt med deres syriske familier i det jordskælvsramte område. Privatfoto

Mohammed Dado er elev på VUC & HF i Hobro. 

Her går han i klasse med to andre unge syriske mænd fra området - 19-årige Khaled Bayasah og 25-årige Tamer Shanin. 

- Siden jordskælvet har vi stort set ikke snakket om andet. 

- Det fylder det hele. Det er så forfærdeligt, siger Mohammed Dado, som via en app følger, hvordan det ene nødhjælpsfly efter det andet er på vej ind over Tyrkiet for at hjælpe jordskælvsofre i den østlige del af landet. 

Til gengæld viser hans app ingen fly på vej til Syrien.

- Vi snakker meget om det. Vi synes, alle har glemt, hvor forfærdeligt det her også er i Syrien. Tyrkiet får al opmærksomheden, siger Khaled Bayasah, som er i daglig kontakt med sin moster i Syrien.

Han har netop fået en video, som viser, at 35 lejligheder i et kompleks i byen er styrtet sammen.

- Mange er døde. Hun skønner, at det er 65 procent af indbyggerne i byen. 

Khaled Bayasah har fået dette foto fra sin moster.

Khaled Bayasah har fået dette foto fra sin moster.

- De kan høre folk, der er fanget og skriger på hjælp nede under murbrokkerne, men hvad skal de gøre, for de har hverken gravemaskiner eller ambulancer. 

- Der er ingen hjælp, siger Khaled Bayasah.

Torsdag morgen lød det, at 15.000 er fundet efter jordskælvet i Tyrkiet og Syrien.

Sådan ser de billeder ud, som de tre syriske drenge får ind på deres mobiltelefoner, fra det område, deres familier bor i. <i>Privatfoto</i>

Sådan ser de billeder ud, som de tre syriske drenge får ind på deres mobiltelefoner, fra det område, deres familier bor i. Privatfoto

Jordskælvet mandag blev målt til 7,8 på richterskalaen og fandt sted mellem de tyrkiske byer Gaziantep og Osmaniye - cirka 50 kilometer fra den syriske grænse.

Det skete 17,9 kilometer under jordens overflade.

Skælvet er et af de kraftigste, som har ramt området i mindst et århundrede.

På HF & VUC i Hobro sidder de tre syriske drenge - og har kun et eneste fromt ønske.

- Vi håber, at folk får øjnene op for, hvor vigtigt det er, at der også kommer nødhjælp til Syrien. Især medicin. 

- De er desperate dernede. Vi håber så meget, at danskerne også husker syrerne. Det er forfærdeligt, lyder det samstemmende fra de tre drenge. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.