Politi: Masser af blå blink ved havn - og på vandet
"Øvelse Tordenskjold" finder sted i Rønbjerg Havn i dag
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:13
RØNBJERG: I dag, 4. juni, vil man kunne se og høre udrykningskøretøjer ved Rønbjerg Havn.
Men der er ingen grund til panik - det er kun en øvelse, beroliger Nordjyllands Politi.
Politi, redningsberedskab, Hjemmeværnet og sundhedsberedskabet deltager i den store øvelse, som kaldes "Tordenskjold".
Øvelsen skal afprøve og vurdere beredskabets indsats ved en større "uvarslet hændelse", for eksempel en voldsom ulykke, og en del af øvelsen foregår til vands.
- Detaljerne holder vi hemmelige, så læringen bliver optimal. Men jeg kan sige, at vi hele tiden øver os, så vi kan være bedre forberedt og bedre rustet, hvis der skulle komme en virkelig situation, hvor alle beredskabernes kompetencer skal i spil, udtaler vicepolitiinspektør Anders Uhrskov fra Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- Når vi holder en øvelse med så mange involverede parter, får vi en masse værdifulde erfaringer. Så er vi bedre rustet til den dag det måtte blive alvor, tilføjer han.
Dagens øvelse kan påvirke trafikken i lokalområdet. I hvert fald vil man kunne se adskillige køretøjer og uniformeret personale i aktion omkring havnen fra tirsdag eftermiddag til ud på aftenen.
Mulige trafikproblemer
- Vi regner ikke med at forstyrre mere end absolut nødvendigt, men med så mange mennesker i en øvelse, får det en indflydelse. Vi beklager de gener, der kan komme, men håber borgerne har forståelse for, at det er nødvendigt med øvelser, siger Anders Uhrskov.
Øvelsen forventes at slutte kl. 21 i aften, tirsdag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.