Politi

Sammenstød i kryds - 19-årig skal på den igen

63-årig klagede over nakkesmerter efter sammenstød

Arkivfoto: Michael Koch

AARS: Det er formentlig ikke en ny omgang med teori- og køreprøve, en 19-årig mand fra Vesthimmerland drømmer om, men det er efter al sandsynlighed det, han kigger ind i efter et trafikuheld søndag eftermiddag i Aars.

Kl. 15.42 kørte han fra Assersvej i Aars og ud foran en 63-årig kvinde, som kom kørende ad Jyllandsgade.

- Han ramte kvindens bil i venstre side, og hun klagede efterfølgende over nakkesmerter, så hun blev kørt til kontrol på sygehuset i Aalborg, oplyser vagtchef Mads Hessellund fra Nordjyllands Politi.

Der skete kun begrænset materiel skade ved uheldet, som koster den 19-årige en sigtelse for at overtræde sin ubetingede vigepligt.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden