Usædvanligt tyveri

Stjålne hundehvalpe pludselig tilbage igen: Tom papkasse efterladt ved siden af dem

Fundet torsdag aften i halmlade tæt på familiens landejendom nordøst for Ullits

Det er de to hundehvalpe til venstre af hvert sit køn, der natten til torsdag blev stjålet. Søndag bliver alle hvalpene i kuldet afhentet af deres nye ejere, fordi de nu er otte uger gamle og derfor kan fravænnes deres mor. Privatfoto

Det er de to hundehvalpe til venstre af hvert sit køn, der natten til torsdag blev stjålet. Søndag bliver alle hvalpene i kuldet afhentet af deres nye ejere, fordi de nu er otte uger gamle og derfor kan fravænnes deres mor. Privatfoto

ULLITS:På mystisk vis er bortførelsen af to hundehvalpe af racen dansk-svensk gårdhund fra en garage i tilknytning til en landejendom på Hestbækvej nordøst for Ullits natten til torsdag nu endt lykkeligt med at de begge på mystisk vis er kommet tilbage til ejerne.

- Torsdag aften ved spisetid gik min mand en ekstra runde på gården for med kald at forsøge at finde dem, og pludselig hører han at de reagerer og befinder sig i en halmlade tæt på vores landejendom, hvor porten står en smule på klem. Så pludselig kommer han ind med dem til mig i stuehuset, fortæller en glad Sanne Haugaard.

Søn hørte bil ved aftenstide

Hendes søn hørte sidst på eftermiddagen lyden af en bil ved familiens gård, men kunne ikke se den i mørket.

Sanne Haugaard tror derfor at det er gerningspersonen bag tyveriet af de to hvalpe natten til torsdag fra en garage på gården der har fået kolde fødder efter den voldsomme medieomtale på blandt andet på Facebook samt politianmeldelse og har valgt at leveret dem tilbage uden at give sig til kende.

- For i halmladen stod også en efterladt papkasse, som de to hvalpe nok har været transporteret i. I øvrigt ville det være svært for en tyv at afsætte hvalpene, fordi de begge er registrerede og chippede og en dyrlæge derfor nemt kan afsløre det rette ejerskab, pointerer hun og tilføjer:

- I øvrigt havde vi allerede søgt efter de to hvalpe flere gange i halmladen, da vi torsdag morgen konstaterede at de var væk.

Også stor glæde hos nye ejere

Det er ikke kun hos familien Haugaard, der nu er stor glæde over de to hvalpes genkomst.

Det samme gælder hos en familie i Esbjerg, der efter annonce i den Blå Avis ved årsskiftet har købt en af de stjålne hvalpe og siden i lighed med købere af nogle af de andre hvalpe været på besøg for at se den.

- Her havde børnene ellers været helt ulykkelige torsdag, da de hørte at deres kommende hundehvalp var blevet stjålet af ukendte personer, bemærker Sanne Haugaard.

At dansk-svensk gårdhunde er en utrolig populær race understreges af, at da kuldet på fire hvalpe på landejendommen nordøst for Ullits blev annonceret til salg på Den Blå Avis, var samtlige hvalpe ifølge Sanne Haugaard solgt i løbet af blot en halv time.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.