Ildebrand

Voldsom brand i fritidshus

Brandvæsnet fik først slukket branden efter fem timer

Et fritidshus i Vindblæs brød lørdag aften i brand. 
Et fritidshus i Vindblæs brød lørdag aften i brand.  Foto: Jan Pedersen

Opdateret kl. 06:52

Sent lørdag aften klokken 23.02 modtog Nordjyllands Beredskab en melding om ildebrand i et fritidshus på Sparevej i Vindblæs.

Da brandvæsnet kom frem kunne de konstatere, at hele overetagen var overtændt. 

- Der blev lavet en ret stor indsats fra brandvæsnet, som blev derude i lang tid for at begrænse skaderne, lyder det fra Lau Larsen vagtchef hos Nordjylland Politi. 

Først omkring klokken fire natten til søndag var branden slukket.

Der var ingen personer til stede i huset under branden, og derfor er der ingen tilskadekomne. 

Der skal nu laves en rutinemæssig undersøgelse af branden for at finde ud af, hvordan den er opstået. 

Nordjyllands Beredskab havde sendt to sprøjtevogne, to tankvogne og en stigevogn for at få bugt med flammerne. 

Brand i Vindblæs. Foto: Jan Pedersen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden