Med 10,4 nye babyer per 1.000 danskere i 2012 har tilbagegangen været på 17 procent siden årtusindeskiftet, og Danmark er nu det land i Norden, hvor kvinderne føder mindst.

I vores naboland Sverige har udviklingen også været på 17 procent, men her er det i form af flere fødsler. 11,9 små svenskere per 1.000 indbyggere så sidste år dagens lys for første gang - en stigning fra 10,2 i år 2000.

Eurostats tal kommer, efter at Danmarks Statistik i maj havde samlet tallene for første kvartal i år og kunne bekendtgøre, at man skulle helt tilbage til tredje kvartal 1987 for finde et lige så lavt fødselstal: 13.572.

Kraftigt dalende i Aalborg

Tallene for andet kvartal, som Danmarks Statistik offentliggør fredag, vil med allerstørste sandsynlighed vise endnu et fald. Ugebrevet A4 har ringet til en række af landets største fødeklinikker og alle steder fået meldingen, at familieforøgelserne bliver stadig sjældnere.

På fødeafdelingen på Aalborg Universitetshospital kan vicechefjordemoder Line Hundebøl Nielsen for eksempel godt bestille ekstra kaffe til afdelingen, for ventetiden bliver rigelig.

- Vi skal gerne ligge fra 275 til 310 indskrevne fødsler per måned. 310, så har vi travlt. Men lige nu indskriver vi mellem 210 og 220. Der er ikke tvivl om, at fødselstallet er kraftigt faldende, fortæller hun.

Eksperter slår alarm

Udviklingen har for længst fået eksperter til at slå alarm. Den er ude af trit med, hvad danskerne i undersøgelser siger, de i virkeligheden ønsker med deres liv. Og den efterlader en aldrende befolkning med stadig færre til at forsørge sig i fremtiden.

For Lone Schmidt, lektor, dr.med. og ph.d. på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, er der imidlertid ingen tvivl om, vi som samfund bliver nødt til at anlægge et helt andet syn på det at have børn, hvis samfundet ikke skal gå til i tiltagende barnløshed.

Børn og familie er taget helt af manuskriptet, når politikerne formaner de unge om, hvad der forventes af dem, påpeger hun.

- Politikerne taler hele tiden om, at unge skal hurtigt i gang med uddannelse, hurtigt igennem og så ud på arbejdsmarkedet og etablere sig. Der kunne være en idé i at tale om familie og børn som noget, man også skal nå i sit liv. Ikke bare som noget, der er tilovers, når man har først har arbejdet 60 timer om ugen i fem år, og det risikerer at være for sent, siger hun.

Sent i gang

På fødeafdelingen på Aalborg Universitetshospital husker Line Hundebøl Nielsen, at man for 20 år siden kodede førstegangsfødendes journaler, hvis kvinden var over 25. Det var unormalt og krævede ekstra opmærksomhed.

- Nu nærmer gennemsnitsalderen for førstegangsfødende sig de 30 år, og det er problematisk, for det er vi ikke biologisk kodet til, påpeger vicechefjordemoderen, der også ser stadig færre tredje- og fjerdegangsfødende, fordi kvinderne kommer så sent i gang.

Peter Albæk, formand for foreningen Børns Vilkår, er enig i, at børnene - også dem der udebliver - er blevet ofre for den måde, vi har indrettet vores samfund på. Han slår til lyd for familievenlige arbejdspladser, der kan gøre det attraktivt at få børn og have karriere samtidig.