Vi nærmer os trepart

FORHANDLINGER:Inden for de næste få måneder vil et ord overtage den danske politiske debat: Trepartsforhandlinger. Medierne vil flyde over med analyser, referater og vurderinger, og de politiske kommentatorer vil få gyldne dage. De tre parter i forhandlingerne er: Regeringen, arbejdsgiverorganisationerne og fagbevægelsen. Det er ikke første gang, at denne forhandlingsmodel tages i anvendelse. Ved de første trepartsforhandlinger i 1899 blev det således aftalt, at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne kan aftale løn og arbejdsvilkår med arbejdsgiverne. Så der kan virkelig skabes historiske resultater. Og ved trepartsforhandlingerne i 2007 stillede regeringen en ekstra milliard til rådighed for voksen- og efteruddannelse i de såkaldte kompetencefonde. Så det er bestemt ikke uden perspektiver, at vi nu nærmer os en ny runde af trepartsforhandlinger. Allerede nu kender vi nogle af de væsentlige områder i forhandlingerne. Eksempelvis spørgsmålet om øget arbejdsudbud, aktivering af ledige og kompetenceudvikling af arbejdsstyrken. Bag ved det hele ligger snævre økonomiske rammer og (om)fordelingen af disse. Så der bliver nok at tage fat på, og ligesom tidligere er der muligheder for at skabe skelsættende resultater. Kigger vi på området for aktivering af ledige, har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen meldt ud, at nu skal det være slut med "meningsløs aktivering" (pipfuglekurser). Aktivering med mening må betyde, at de ledige i ledighedsperioden tilegner sig færdigheder, der gør dem bedre rustede til fremtidens arbejdsmarked. Det kan for eksempel være den ledige kontorassistent, der får øgede it-kompetencer, den ledige salgsmedarbejder der får øgede sprogkompetencer, den ledige butiksmedarbejder der får øgede økonomiske kompetencer eller en indlæring i teamsamarbejde og målstyring. På Aalborg Handelsskole, såvel som på landets øvrige erhvervsskoler, er vi parate til at løfte denne udfordring. Opgaven i de kommende trepartsforhandlinger bliver for så vidt ganske enkel i denne forbindelse: Der skal ske en økonomisk omfordeling af aktiveringsmidlerne til fordel for kompetencegivende uddannelser, der virkelig løfter og forbedrer mulighederne for den enkelte. Dette betyder ikke nødvendigvis flere midler men en klar samfundsmæssig prioritering af midlernes anvendelse. Den generelle kompetenceudvikling af arbejdsstyrken kommer også i fokus. Her vil ikke mindst et løft af de ufaglærte være et tema. "Fra ufaglært til faglært" bliver i sig selv forsøgt gjort konkret gennem opstilling af efteruddannelsesmodeller og incitamentsstrukturer. Bag ved denne målsætning ligger noget afgørende: Respekt for den enkelte og en reel vejledning med udgangspunkt i den enkelte persons baggrund og forudsætninger. For mange ufaglærte vil alt, hvad der minder om teori og skolekridt, ikke virke specielt motiverende. For erhvervsskolerne ligger der her en stor opgave i at afmystificere denne proces. For det første vil der være muligheder for at få godskrevet de færdigheder, der gennem årene er opnået gennem praktisk arbejde (merit), og for den enkelte opstilles der en konkret plan for vejen frem til faglært status. Alt sker i en tæt dialog med den enkelte. På Aalborg Handelsskole oplever vi ofte glæden og tilfredsstillelsen hos den enkelte, når planen sættes i gang og målet nås. For de kommende trepartsforhandlinger er opgaven, at skabe klare strukturer for denne proces, at fjerne nuværende barrierer af strukturel og økonomisk art samt i det hele taget at få gjort et løft af de ufaglærte til et mål med høj samfundsmæssig prioritering. Der er således gode muligheder for, at de kommende trepartsforhandlinger får afgørende og langtidsholdbare resultater, såvel på de nævnte områder, som på flere andre væsentlige områder. Det er i første omgang op til de tre parter at skabe rammerne, så må andre bagefter fylde dem ud. Vi er parate.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.