- Vi styrede kampen
Aalborg Håndbold hentede ekstremt vigtige udebanepoint
Opdateret 17. oktober 2013 kl. 06:33
VELENJE: Smilene var store hos spillerne fra Aalborg Håndbold, da de efter det obligatoriske kampråb kom ud fra omklædningsrummet i Den Røde Hal i Velenje. En udesejr i Champions League er en sjælden forteelse, men det var ikke desto mindre det, som holdet præsterede mod det unge slovenske mandskab onsdag.
Sejren sender Aalborg op på fire point i gruppen, og man nærmer sig dermed det magiske tal på otte point, som bør være nok til videre avancement.
- Vi havde egentlig godt styr på det meste af kampen. Vi står godt i forsvaret i perioder, men især i angrebet fik lov til at score på en stor del af vores chancer. Efter pausen holdt vi også deres kontrafase nede, som de ellers havde scoret en del på i første halvleg. Deres playmaker (Skube, red.) scorer en del, men han laver også mange fejl, og så er det ok, at han får målene, siger Morten Slundt, der endnu engang blev topscorer for Aalborg Håndbold.
Efter pausen fik Aalborg hurtigt lukket kampen, og cruisede til en sejr på fem mål.
- Det er en vigtig udesejr at få. Hjemmekampene er de vigtigste til at hente point, men point på udebane er en god bonus at hente, siger Morten Slundt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.