- Vi vil gerne op i år
Erik Rasmussen tager ikke let på playoffkampe
Opdateret 19. juni 2017 kl. 16:04
HJØRRING: Vendsyssel FF måtte lide den tort at se konkurrenterne stå at juble, mens de selv gik skuffede fra banen, da det lørdag var Hobro, der sikrede sig den direkte oprykning til Superligaen efter en intens duelkamp, der endte med 1-0 til hjemmeholdet.
Dermed skal Vendsyssel FF ud i to playoffkampe mod taberen af serien imellem Esbjerg fB og AC Horsens, der søndag mødes i Horsens, efter den første kamp i Esbjerg endte 1-1.
- Umiddelbart er der ret stor forskel på, hvem vi skal møde, men vi skal først og fremmest fokusere på os selv. Vi er skuffede nu, men vi går efter at rejse os igen med det samme, siger manager Erik Rasmussen.
- Skal vi møde Horsens, så ved vi, at det bliver en kamp meget som den, vi spillede mod Hobro. Med masser af dueller, ikke så mange chancer og virkeligt hårde slag i luften på dødbolde. Mod Esbjerg kan vi forvente et hold, der lige som vi selv gerne vil spille lidt mere med bolden.
Erik Rasmussen kom ind i klubben i vinteren i forbindelse med en kapitalindsprøjtning fra en investorgruppe og kort derefter overtog han også trænerjobbet.
Klubben har lagt vægt på, at der er en plan, der hedder, at holdet skal være at finde i Superligaen inden for de nærmeste tre år, men det betyder ikke, at der tages let på opgaven i de kommende playoffkampe.
- Nej, der er ikke noget med, at vi kan spille frit overhovedet. Vi vil meget gerne op allerede nu - det skal vi faktisk, siger Erik Rasmussen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.