EH Aalborg

Julie Jensen: - Vi viste, at vi kan være med

EH Aalborg-spillerne ærgrede sig over størrelsen på nederlaget

Julie Jensen gjorde en god figur med seks fuldtræffere for EH Aalborg. Foto: Lars Pauli
Julie Jensen gjorde en god figur med seks fuldtræffere for EH Aalborg. Foto: Lars Pauli Lars Pauli

Opdateret 03. maj 2018 kl. 06:57

HÅNDBOLD: EH Aalborg måtte onsdag aften sande, at en stime på 17 sejre nåede til vejs ende, da holdet på hjemmebane tabte 28-36 i sjette runde af Santander Cuppen til ligaholdet fra Silkeborg-Voel.

EH Aalborg er selv rykket op og skal spille i HTH Go Ligaen fra den kommende sæson.

- Jeg synes bestemt, at vi perioder viser, at vi sagtens kan være med på det her niveau. Vi giver dem god modstand, men det er ærgerligt, at vi ender med at give dem 36 mål. Så mange skulle de slet ikke have haft, siger bagspilleren Julie Jensen, der endte med seks fuldtræffere for hjemmeholdet.

EH Aalborg fulgte med indtil det første kvarter var gået, men så satte gæsterne ligaspeederen til og udnyttede en række tekniske fejl fra aalborgenserne til at sætte gang i kontrafasen.

- Jeg synes virkelig, at vi kikser meget i vores omstillingsfase. Når venstrebacken skyder, så kan vi jo godt begynde at gøre klar til at løbe hjem, men der misser vi lidt for meget, siger Julie Jensen, der ikke vil give holdets lange kamppause skylden for nederlaget.

Nu kan holdet gå på en velfortjent ferie, men efter sommeren venter EH Aalborgs første sæson i landets bedste række.

- Det bliver da bare så fedt, og jeg glæder mig virkelig meget. De udvider ligaen, og det kan kun være til vores fordel. Jeg er nærmest stensikker på, at vi ikke rykker ned, siger hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden