Tyverier

Video fanger tasketyv

Tyveri af sejlergrej afsløret ved Thisted Sejlklub

Overvågningen af det område, som Thisted Sejlklub råder over, gav i august sidste år "gevinst". Et tyveri af en taske med diverse udstyr i august blev nemlig opklaret.Foto: Peter Mørk
Overvågningen af det område, som Thisted Sejlklub råder over, gav i august sidste år "gevinst". Et tyveri af en taske med diverse udstyr i august blev nemlig opklaret.Foto: Peter Mørk

Et tyveri af en taske med diverse sejlergrej en eftermiddag i august, blev opklaret på baggrund af den videoovervågning, som Thisted Sejlklub har på Sydhavnsvej. Billederne derfra afslørede både bil og nummerplader, som tilhørte en 53-årig mand fra det østlige Himmerland. Han har nu fået sin dom og straf for tyveri af tasken. Han kunne ikke give nogen udtømmende forklaring på, at han tog tasken, og dommerne ville heller ikke acceptere, at det var ulovlig omgang med hittegods. Ægteparret, som ejede tingene, kunne nemlig forklare, at tasken var sat på en bådtrailer kort før, den 53-årige tog den, og hustruen forklarede, at det havde hun gjort flere gange, når ægtemanden ikke kunne nå omkring hjemmet fra sit arbejde, når han skulle ud at sejle med dem, han har en båd sammen med. Tasken med indhold havde en samlet værdi af omkring 22.000 kroner, for der var både et kompas og en kikkert, men de ting er dog blevet leveret tilbage. Den 53-årige forklarede, at han havde smidt sejlertøjet i en genbrugscontainer på vejen hjem, men havde ladet det andet stå, så det var i hjemmet, da politiet bankede på hans dør et par uger efter tyveriet. Betinget fængsel Dommerne satte straffen til 30 dages betinget fængsel og så en erstatning på knap 6000 kroner for sejlertøj og -sko. En afgørelse, som blev modtaget.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden