Brønderslev

Efter brand i pizzeria: Vil bygge ejendom i fem etager

Planer om etageboliger i det tidligere pizzeria Barbados

Der er planer om at lave nye etageboliger i fem etager i Algade 43 til 53.Foto: Andreas Falck
Der er planer om at lave nye etageboliger i fem etager i Algade 43 til 53.Foto: Andreas Falck Foto: Andreas Falck

BRØNDERSLEV: Der kommer måske et byggeri i fem etager i Algade i Brønderslev midtby i den ende, hvor det brandramte pizzeria Barbados ligger.

Økonomiudvalget sender et byggeprojekt på det i høring. Det er Danebo Ejendomme ved Dan Sandberg og arkitektfirmaet Signatura, der har søgt om at få lov at opføre en fem etagers ejendom på hjørnet af Torvet og Algade - bygningerne omfatter blandt andet det tidligere pizzeria Barbados. Men det strækker sig over flere husnumre.

Der er planer om, at stueetagen skal rumme erhverv og parkering, mens de næste tre etager skal rumme hver cirka otte lejligheder på omkring 90 kvadratmeter. På femte etage skal der være fire penthouselejligheder på omkring 105 kvadratmeter med en mere tilbagetrukket placering.

Der er også planer om at lave fælles udendørs opholdsarealer oven på parkeringspladsen, hvor der skal være et fælles gårdmiljø eller have. Lejlighederne skal også have altan.

- Vi sender det ud i høring. Jeg tænker, at det er godt, at der sker noget, siger borgmester Mikael Klitgaard (V).

Der er også nogen, der har planer om at bygge i fem etager på Banegårdspladsen, hvilket ikke alle i byrådet er begejstrede for.

Hvad holdningen er til fem etager i Algade må vise sig.

- Jeg har ikke nogen problemer med det. Lad os få det i høring og se. Personligt synes jeg ikke, det er så slemt med høje bygninger i byer, men nu sender vi den ud, og så tager byrådet stilling, siger borgmesteren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden