Spil & Lotteri

Vinder af gigantisk gevinst ringet op af Danske Spil: Dette overvejer han at købe for pengene

Den mand, som fredag blev 310 millioner kroner rigere ved at ramme de rigtige tal i Eurojackpot, blev først lørdag klar over sit held

I 2017 var det en heldig vinder, som havde købt sin lottokupon i Skallerup, der scorede den store gevinst. Arkivfoto; Mette Nielsen

I 2017 var det en heldig vinder, som havde købt sin lottokupon i Skallerup, der scorede den store gevinst. Arkivfoto; Mette Nielsen

ROSKILDE:En fredag i april blev en mandlig lottospiller fra Roskilde Kommune hele 310 millioner kroner rigere. Men det var først lørdag, at manden blev klar over, at han havde vundet de mange penge, som formentlig kommer til at vende godt og grundigt op og ned på hans tilværelse.

Manden havde spillet 20 rækker i det fælles-europæiske spil Eurojackpot, og han havde ramt den helt rigtige talkombination på 11, 18, 23, 29, 32 - og to stjernetal 3 og 7.

Præmien for at ramme rigtigt var helt nøjagtigt på 310.785.127 kroner. Og ingen andre end danskeren havde spillet på netop de tal.

Den heldige spiller tjekkede dog ikke vindertallene fredag, og først lørdag, da han blev ringet op af en medarbejder fra Danske Spils Kundecenter.

- -Han var ude at køre en tur med sin bror og var meget skeptisk til at starte med. Han troede jo, at jeg lavede fis med ham. Men jeg fik ham til at logge sig ind på sin spilkonto på telefonen, og der kunne han jo se, at det var rigtigt. Og så var der en del råben og skrigen i røret, siger Vicki Lindahl Tillebæk i en pressemeddelelse.

Den nybagte mangemillionær ønsker ikke at give sig til kende, men han fortæller til Danske Spil, at det - ikke overraskende - er det vildeste, der er sket i hans liv.

- Han fortalte, at han lige havde kørt forbi en Ferrari-forhandler, og havde talt med sin bror om, hvor vildt det kunne være at eje sådan en, så det skulle ikke undre mig, hvis de vendte om, lyder det fra Vicki Lindahl Tillebæk.

-Det var virkelig rørende at mærke de to brødres glæde. Vinderen fortalte, at familien altid har arbejdet virkelig hårdt for deres penge, så det var tydeligt, at dette var helt ubeskriveligt for dem, siger hun.

Historien vækker formentlig minder hos en nordjysk lottospiller, som for fire år siden vandt danmarkshistoriens femtestørste præmie på en kupon købt i Skallerup i Nordjylland. Dengang i 2017 lød præmien på 148.183.435 kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.