Skagen

Vinterferie med kystsikringsdebat

Nyt forslag til udgiftsfordeling - det femte i rækken - møder modstand i Skagen

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sten dækker stranden ved Gammel Skagen. Den ligner noget, man ikke kan være bekendt, mener grundejerformanden.

SKAGEN:Uge 7 er vinterferieuge. Ikke i Nordjylland, men i resten af Danmark. Derfor er mange feriehusejere lige nu på vintervisit i Gammel Skagen, og meget praktisk havde Frederikshavn Kommune inviteret til orienteringsmøde om kystsikring af Gammel Skagen onsdag i denne uge. Mange deltidsskagboer med folkeregisteradresse andre steder i landet var da også mødt op til orientering om projektet .

Strid om hvem, der skal betale har i årevis blokeret for gennemførelse af kystsikringen.

- Derfor ligner stranden nu noget, vi ikke kan være bekendt, sagde Poul Kjær, formand for grundejerforeningen for Gammel Skagen i sit oplæg til mødet i Skagen Kultur- og Fritidscenter.

De gamle høfder er nedbrudte. Sandet er næsten væk fra stranden, som i stedet er dækket af småsten. Den store Højen Klit er delvis eroderet væk og længst mod nordøst har havet gjort dybe indhug i kysten.

- Det gør ondt at se tingene blive brudt ned, så de ikke længere fungerer, sagde Poul Kjær, som for otte år siden, i januar 2007, indsendte den første ansøgning om fornyelse af kystsikringen.

Hvem skal nu betale

I et nyt forslag til udgiftsfordeling skal grundejere i første række ved havet bidrage med 47 pct. af nettoudgifterne, i zone 2 med 32 pct. og i zone 3, som går 500 meter ind i landet, med 21 pct. Frederikshavn Kommune bidrager med en andel svarende til udgifterne til reparation af de gamle høfder.

Mens de store bidragydere i zone 1 trommer utålmodigt med fingrene for at skubbe processen videre, så er de fastboende skagboer i den yderste zone utilfredse med, at de skal betale til en kystsikring, de mener, de ikke har brug for.

En af dem, William Pedersen, fortalte, hvor vilkårligt afgrænsningen rammer. Han bor 499 meter fra havet. En meter for tæt til at slippe for bidrag. Han argumenterede for, at alle bidrager over kommuneskatten.

Det samme gjorde Bente Jepsen, som ejer af ”Mælkepeters Hus,” der også ligger et godt stykke fra vandet.

- Med de turistmæssige interesser, som knytter sig til Skagen, er kystsikring en opgave for alle borgere i kommunen, sagde hun.

Lars Møller, formand for teknisk udvalg (V), svarede, at kommunen ikke har penge til betale for sikring af alle truede kyststrækninger.

Michael Pram Rasmussen, der - ud over at være en effektiv frontfigur i Maersk - også er husejer i Gl. Skagen, betegnede den manglende fremdrift i kystsikringen som perspektivløs. Han opfordrede til at speede processen op og foreslog at lave parallelle forløb af projektering, miljøvurdering, høring og myndighedsgodkendelse for komme hurtigere i mål

Det blev afvist af Kystdirektoratets mand i panelet, John Jensen, mens Lars Møller skød på staten for langsommelig sagsbehandling.

Havkatten

Som havkatten i hyttefadet optrådte Poul Jakobsen, og det i en grad, så ordstyreren på et tidspunkt fratog ham ordet. Jakobsen betegnede høfdeprojektet og den supplerende sandfodring som en misforståelse.

- Kun et hus, Fellen, er truet, og det er slet ikke med i projektet, sagde han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.